25 ting jeg lærte i 2016

Traditionen tro (eller i hvert fald for anden gang), har jeg her på en af årets sidste dage tænkt over, hvad jeg har lært i det forgangne år:

  1. gulerødder har kun halvt så mange kalorier som kartofler
  2. impro comedy er meget mere end sjov og ballade, omend det bestemt også er dét
  3. selv den stærkeste kærlighed er ikke altid nok
  4. stop med at drikke vand hele tiden – bare drik, når du er tørstig
  5. relationer har sin tid – giv slip, så der er plads til nye fantastiske mennesker
  6. man behøver ikke gå i skole for at lære noget
  7. livet er skrøbeligt, men ikke en undskyldning for blive, hvor det føles trygt
  8. det er aldrig enten-eller
  9. det er altid enten-eller
  10. at skrive dagbog hver dag, er mit til dato største lifehack
  11. nysgerrighed og respekt er altid vigtigst
  12. en smule alkohol gør godt – mere end dét = problemer før eller siden
  13. der er stadig guld af finde på Soundcloud: 1, 2, 3, 4, 5
  14. der er altid mere at feje foran egen dør
  15. horoskoper er sjove, men baseret på myter
  16. Brooklyn Nine-Nine er stadig den eneste serie, jeg rigtig gider at se
  17. jeg kan stadig ro 5 kilometer på under 20 minutter
  18. at snakke om at gøre og rent faktisk at gøre, er to vidt forskellige ting
  19. den første øl er altid den bedste – omvendt med chokolade
  20. virkelig at forstå og omfavne min personlighedstype, har givet en enorm ro
  21. skal du stege noget, så gør det i kokosolie, smør eller andefedt
  22. det er ikke muligt at spare sig rig – men meget muligt at spare sig fattig
  23. stadig nej tak til kaffe, rødvin og smøger
  24. PUF er en af de ting, jeg er mest stolt af at have skabt hver uge i 2016
  25. det bliver kun bedre herfra

Det har været et krævende år, hvor mit fokus har været indad på flere planer.

Jeg har lært virkelig meget – også hvor meget, jeg ikke ved endnu. Det har jeg dog også lært at være begejstret over. Så omend jeg synes 2016 æstetisk set er et pænere tal end 2017, så glæder jeg mig virkelig meget til nytår og nyt år.

De små ting, der gør den store forskel

Verden har brug for, at du bliver ved med at gå foran.

At du bliver ved med at gøre de små ting, der måske næsten ikke mærkes i din hverdag, men som sender vigtige signaler til dem omkring dig.

De små ting der, lagt ovenpå hinanden, gør en kæmpe forskel.

Continue reading

Forskellen mellem small wins og small changes

Når jeg snakker om small wins med nysgerrige mennesker, bliver jeg ofte spurgt om forskellen mellem small wins og small changes.

Og det er vigtigt – for der er en markant forskel:

Continue reading

Få styr på adgangskoderne

For 20 år siden, havde brug for at logge ind på 5-10 forskellige hjemmesider og indså hurtigt, at det nemmeste var at bruge den samme adgangskode, fordi det var umuligt at huske forskellige koder. Så det gjorde jeg. Og det gik fint.

Faktisk gik det fint lige indtil den dag, hvor jeg skulle oprette et login på en webservice, der krævede at min adgangskode havde både et tal, et tegn og et stort bogstav. Så fandt jeg på en ny kode, og var så i limbo med to forskellige koder i en periode.

Continue reading

5 fordele ved at sætte din cykel i kælderen

Jeg sætter min cykel i cykelkælderen hver gang. Det er jeg en af de eneste der gør, der hvor jeg bor. Hvilket undrer mig, for der er flere fordele ved det:

1. Den bliver ikke nakket

Den altoverskyggende grund til, at jeg sætter min cykel et mere sikkert sted er, at jeg gerne vil bestemme, hvem jeg eventuelt låner den ud til og hvor længe.

Continue reading

Penge er ikke tid

Jeg taler ugentligt med venner, veninder og andre gode mennesker, som giver udtryk for, at de er pressede eller drømmer om mere tid sammen med kæresten, børnene, familien, fritidsinteresserne eller andre ting, der i hvert fald ikke er arbejde.

Derfor tænker jeg, vi skal have en snak om tidsforhandling i stedet for lønforhandling.

Continue reading

5 evner du træner med meditation

Jeg har mediteret on/off over det sidste års tid (mest off). Siden en hel måned i træk i februar, er det dog blevet en mere og mere fast del af min dag.

Hvis du aldrig har prøvet at prioritere 10 minutter alene med dig selv (uden andre former for stimulering), så vil jeg opfordre dig til at give det et skud.

For at gøre det ekstra attraktivt, har jeg samlet fem evner, du træner, hvis du mediterer dagligt. Evner som du kan bruge i mange andre dele af dit liv og som gør meditationen til en superpower for dig.

Continue reading

5 grunde til at droppe Apple iMessage

Apple’s iMessage-system fungerer, men ikke super godt. Faktisk er der så mange downsides (og så gode alternativer), at jeg har valgt at slå det fra.

Her er fem argumenter for, hvorfor du skal overveje at gøre det samme:

Continue reading

Whatsapp er tabt – her er alternativet

Whatsapp meldte i sidste uge ud, at de nu begynder at dele brugerdata med facebook (der købte verdens mest udbredte messenger app i 2014).

Med andre ord; nu er du produktet.

Så her kommer min anbefaling af et værdigt alternativ.

Continue reading

3 win-win-win lifehacks

De bedste lifehacks er dem, hvor der er flere der vinder. Her kommer tre af den slags, hvor jeg vinder, miljøet vinder og min økonomi vinder:

Continue reading

© 2017 Niels Philbert

Theme by Anders NorénUp ↑