På denne side er en samling af viden, der hjælper med mig med beslutninger i hverdagen. Det er alt fra mål og vægt på hverdagsting til viden om e-numre og skadelig kemi i mad og dimser.

Bevæggrundene er baseret på de undersøgelser, jeg kan få adgang til blandet med en god portion sund (snus)fornuft. Det hele er for egen regning og du er hjertens velkommen til at synes noget andet.

Tilsætningsstoffer og madvarer

Aspartam aka E951
Der er meget blandede vurderinger af dette stof, men grundlæggende er det kunstigt fremstillet og omdannes til formaldehyd (en nervegift) i et eller andet omfang, hvilket siger mig, det ikke behøver være en del af min kost, sålænge jeg kan undgå det.

Det giver også (for mig) madvarer en bitter/tør eftersmag, som er særdeles uattraktiv. Det findes i rigtig mange produkter også uden de kaldes light-produkter fx Graasten Remoulade (til trods for påskriften “den originale”). Vær opmærksom når der står “indeholder en phenylalinkilde”.

Nitritsalt aka E250 og E249
Et konserveringsmiddel, der i ret lav mængde er kræftfremkaldende, men som tilsættes kødpålæg under påskud af at sænke risikoen for botulisme (pølseforgiftning).

Det burde være fint tilstrækkeligt at salte kødprodukter med almindelig salt for at undgå botulisme, men nitritsalt har den egenskab, at det farver kødet rødligt, hvilket får kødet til at se mere indbydende ud. Noget fødevareindustrien naturligvis ønsker. For mig er problemet, at fødeindustrien ikke er konsekvent omkring dette “beskyttende tiltag” da de ikke tilsætter nitritsalt i fx leverpostej eller kamsteg, fordi det er produkter, der traditionelt har været brunlige og ikke rødlige.

Mange økologiske produkter har ikke nitritsalt (men det er ingen garanti, så kig på ingredienslisten). Nitritsalt står ikke altid angivet med E-nummer så tag dig i agt for andre formuleringer.

Margarine, blandingsprodukter og modificerede fedtstoffer
Der skal opvarmning og forskellige procesteknikker til at gøre flydende planteolie til margarine. Det ødelægger og ændrer egenskaberne i olien, hvilket oftest er noget bras. Jovist er der måske nogle processer, der er mere skånsomme, men jeg er ikke interesseret i ekstra risiko, når jeg nemt kan undgå det.

Derfor køber jeg ekstra jomfru olivenolie (i mørke glasflasker – stoler ikke på plast; slet ikke i forbindelse med fedt), økologisk smør (fjernes fra emballagen og puttes i et glas med et samme, når jeg kommer hjem) og kokosolie på glas.

Emballager og coatings

Alt fra plastikposer, -bokse, -beholdere, pander, gryder og fade fås nu i alverdens materialer og behandlinger. Igen er tommelfingerreglen at gå efter noget, der er simpelt og så rent og naturligt som muligt.

Plastikemballage
Plastikemballager er et kæmpe problem, fordi det er meget billigt og ofte er så let, at det bliver taget af vinden, så det ender sære steder, hvor det slet ikke hører til. Det slides i små stykker såkaldt “mikroplast”, der ødelægger vandmiljøer og dyr (og lur mig om det er godt for os mennesker?).

Derudover er plastik et blandingsprodukt med både farvestoffer og blødgeringsmidler, hvilket gør det umuligt at sikre, at det er “rene produkter”. Så jeg undgår videst muligt plastikemballage – særligt til madvarer. Skal det være, så virker Polypropylen (PP – gruppe 5) til at være den mindst skadelige type. Time will tell.

Bagepapir og fedtskyende folier
Værre end plastik er flourstoffer, som oftest er i madpapir, bagepapir eller andre steder, hvor der ønskes en fedt- eller fugtbarriere. Svanemærkede produkter indeholder ikke flourstoffer, så det er mit go-to. Muffin-/kageforme er også et produkt, det er værd at sikre sig, der er en svane på.

Teflon / slip-let
Teflon / slip-let-belægninger er en slags plastik coating på pander, gryder og bageforme. Jeg synes personligt de er funktionelt dårlige og det bliver ikke bedre af at de belægningerne mistænkes for at være skadelige i et eller andet omfang.

Har du en pande eller gryde med slip-let, hvor der er ridser eller huller, så ville jeg skifte den ud med det samme. Gå efter rustfri stål, glas eller emaljerede overflader til pander – og undgå at bruge metalredskaber, så belægningen forbliver intakt.

Praktiske hverdagsmål

Jeg står tit og skal måle noget op, vurdere vægten af noget eller andet, der normalt kan løses med en tommestok eller en vægt. Men hvad gør man, når de værktøjer ikke lige er tilgængelige? Så bruger man noget, der er tilgængeligt.

Denne side er derfor en samling af mål på hverdagsting:

  • En post-it er 75×75 mm – den brede er 75×125 mm
  • En cd er 12 cm i diameter
  • En iPhone 4S vejer 140 gram og måler 115,2 x 58,6 x 9,3 mm
  • En iPhone 5S vejer  112 gram og måler 123,8 x 58,6 x 7,6 mm
  • En iPhone 6 vejer 129 gram og måler 138,1 x 67 x 6,9 mm
  • En femmer er 28,5 mm i diameter, vejer 9,2 gram og er 2 mm tyk
  • En tyver er 27 mm i diameter, vejer 9,3 gram og er 2,35 mm tyk
  • En 100-kroneseddel (lillebæltsbroen) måler 135 x 72 mm
  • En 330 ml dåse er 115,2 mm høj, har en diameter på 66,3 mm og laver en ring på 57 mm