Jeg taler ugentligt med venner, veninder og andre gode mennesker, som giver udtryk for, at de er pressede eller drømmer om mere tid sammen med kæresten, børnene, familien, fritidsinteresserne eller andre ting, der i hvert fald ikke er arbejde.

Derfor tænker jeg, vi skal have en snak om tidsforhandling i stedet for lønforhandling.

Samtalen om arbejdstid opstår nok oftere omkring mig, fordi jeg aktivt søger den, og fordi den nogle gange naturligt følger af, at jeg fortæller, at jeg er selvstændig, hvilket fører til en snak om atypisk livsstil.

Fordi det er så fremtrædende et tema, undrer det mig, at der ikke er flere, der formår at skabe mere tid til de aktiviteter, der er mindst lige så vigtige som arbejde.

Er det reelt?

For nogen handler det selvfølgelig om, at de egentlig ikke er interesseret i at ændre på situationen. Det er bare belejligt at brokke sig over arbejdet, da det er en slags nødvendigt onde, som mange derfor kan enes om tager for meget tid. Fair nok.

For andre, er der dog noget reelt i frustrationen. En oprigtig irritiation eller ærgelse over, hvad timerne i livet bliver brugt på. Om det er det rigtige – eller rettere; at det er tydeligt, at det ikke er det rigtige.

Tidsforhandling i stedet for lønforhandling

Et forholdsvist simpelt greb, jeg godt gad se flere benytte, er at se lønforhandling som tidsforhandling.

For modsat penge, kan du ikke optjene en time igen: Når timen er brugt, er den væk.

Det kan være så simpelt som samme løn, men at du går to timer tidligere hver onsdag. Eller møder to timer senere om mandagen eller hvordan du nu kunne tænke dig.

Hvis ledelsen på din arbejdsplads er bare en smule fremsynet, forstår de godt, at de to timer reelt ikke gør noget negativt for din produktivitet. Snarere tværtimod.

For en medarbejder, der har mere i sit liv end blot arbejde, er en stærkere medarbejder, der har mere overskud og er bedre til tænke alternativt og kreativt.

Det har du jo lige vist, ved at foreslå en anden fordeling af din “livstid”, i stedet for at blot at ville have mere i løn.

Hvis din arbejdsgiver ikke er så villig til at gå med på din idé, kan du prøve med en fair forhandling: Du betaler den ene time og de betaler den anden. Du går en lille smule ned i løn og kan stadig gå to timer tidligere hver onsdag.

Hvad vil du bruge dine otte timer på?

Otte timers ekstra tid hver måned kan alligevel blive til noget. Særligt, hvis du også slipper for køen på vejen, i supermarkedet og hos lægen. Spørgsmålet er, hvad du vil bruge de ekstra timer på?

Hvis du bliver skarp på, hvad du kan få ud af otte timer ekstra hver måned, kan det være dét, der får dig til at skride til handling.

Det kan være dig, der starter en minirevolution i dit eget liv og på din arbejdsplads, ved at være den første til at forhandle om tid i stedet for penge.

Lignende artikler