Monthmaj 2009

Jeg har selv øvet mig på at blive en doer det sidste års tid. Begrebet kan ikke overføres specielt godt til dansk (“en gører”). Men vi kan kalde det “En handlingens mand” – M/K selvfølgelig. Princippet er simpelt – jeg har adapteret det fra GTD – men du behøver ikke læse bøger for at forstå det. Det handler nemlig om at gøre det, i stedet kun at tænke det. Og honda har taget deres univers og interesseområde, og lavet en kærlig animation ud af det.

Bare kom i gang
Hvis du tænker du burde vaske op, så gør det. Hvis du skal skrive en fødselsdagshilsen til moster Karen, så kom i gang. Hvis det ikke kræver andet, end at du gør det, så do it. GTD bruger en afvejning af, om det tager mere eller mindre end tre minutter (indsæt selv andet minuttal, der matcher din livsstil), så gør det, i stedet for at planlægge, hvornår du skal gøre det. Tag opvasken, skriv til moster Karen, og kom så tilbage og klik på følgende link: En introduction til GTD (på engelsk). Godt gået! – i morgen kan du jo fortælle en ven hvad du har lært, så du er med til at sprede budskabet om at blive en doer.

IC4 – en slags anmeldelse

Jeg skulle fra Aalborg til København for et par dage siden. Og så står det evige valg: fly, der er hurtigt, billigt og forurenende. Eller tog, der er langsomt og dyrt, men udleder mindre CO2. Jeg var heldigvis ude i dårlig tid, så toget var 20,- billigere. Jeg valgte altså at følge min samvittighed, spare en tyver og bestilte billet til toget. Jeg håbede at få mulighed for at få turen i et af de længe ventede IC4-tog. Det lykkedes, og efter at have tilbragt små fem timer i sædet, har jeg nogle indtryk, jeg gerne vil dele.

Den vigtige siddeplads

Jeg bookede en plads af den type, der i IC3 kun er i stillezone og DSB 1’. Altså sådan et uden bord i midten, men med udsigt til bagsiden af sædet foran. Det var meningen, for jeg ville arbejde. Sæderne har generelt god plads. Bedre støtte end i IC3, og umiddelbart synes jeg sæderne er mere individuelt orienterede, end IC3’s mere “bænke-agtige” design. Forstå mig dog ret – jeg synes IC3 er pænere rent æstetisk. Den ekstra plads giver dog udfordringer for én som mig, der skal sidde med en bærbar. Jeg kunne ikke finde en behagelig stilling, fordi bordet er for kort, (eller er det sædet, der er for langt tilbage?). Sædet virker mere “tilbagelænet” end IC3, hvilket lægger mere op til afslapning, end office style. Ærgeligt, da arbejdsplads-på-farten, netop tidligere har været et stort plus for valg af tog kontra bil til andre destinationer. Sædet er dog godt støttende, når man sidder tilbagelænet, så jeg spår flest udfordringer for folk der vil have noget ud af tiden med en bærbar. Disse folk vil så sætte pris på, at der er strømstik ved siden af sædet. Det sparer passagerer for IC3’ernes ledning i hovedet-moves. Men giver så tilsvarende ledninger om fødderne-boogie. Det går lige op.

Når man vover sig ud

Når man rejser sig fra sin plads, føles toget mere rummeligt. Der virker til at være mere plads mellem sæderne. Og bagagehylderne har fået en tiltrængt hældning ud mod togvæggen, så kufferter ligger bedre fast. Dog ingen mulighed for fastlåsning af tasken via wire med kode, som jeg netop har set i Barcelona. Det var ret smart! Når man går omkring i IC4, oplevede jeg væsentlig bedre støddæmpning, og støjen er markant lavere end IC3 (særligt i mellemgangene mellem togvognene, som er en omgang larm i IC3). Toiletterne er dog stadig lige så dårlige som IC3 – omend naturligt ikke så slidte…endnu. Billigt toiletpapir, sært censorsystem med vand, og en alt for stærk håndtørrepapirholder (du ved dem, der har så godt fat i papiret, at man starter med at hive snipper af papiret ud, fordi man jo har våde hænder!). Altså: det fungerer, men jeg synes ikke det er blevet bedre. Og den sidste ting jeg lagde mærke til, er afløseren for IC3-togenes omdiskuterede døråbnesystem. Det er videreført i IC4. Måske ok, siden de fleste danskere nu har lært at fægte med armene som en ninja (eller aktivere censoreren helt oppe ved loftet, som jeg plejer at gøre). Men dørene er langsomme. Primært fordi man har valgt at dørene glide fra den ene side til den anden (frem for delt på midten som IC3). Det forøger “åbningstiden” mærkbart (og læg mærke til, at man normalt forbinder en forøgelse af en åbningstid med noget positivt, men nu twister jeg det så, og bruger det i negativ sammenhæng…). Langsomme døre trækker ned.

Mening og sammenligning med IC3

Det værste ved min togtur var en horribelt dårlig 3G internetforbindelse. Den får Telia skylden for. Næstværst var min skuffelse over, at der ikke er flere revolutioner – endsige blot evolutioner – i IC4. Jeg har svært ved at forstå, hvorfor specialbyggede tog var så vigtige, når de ikke virker til at tilbyde noget, jeg ikke finder på togrejser i andre lande. Og tager jeg i betragtning, at IC4 er baseret på dieseldrift, hvilket er dårligt kan udnytte vores hastigt voksende vindmølleparks elproduktion, så synes jeg det putter brænde på det bål, der har brændt siden den første forsinkelse ramte IC4. Allerværst er det dog nok, at DSB’s deltagelse i 1 ton mindre bliver lidt udhulet, når en passager udleder mere CO2 ved at rejse med IC4 frem for IC3 (se eksemplet med “Aalborg-København”). Det er ikke sådan rigtig udvikling, hvis du spørger mig. Så en transporteret Niels anbefaler, at du prøver selv, for at danne din mening. Jeg tager dog gerne et IC3 frem for et IC4 – særligt når jeg får fyret Telia som leverandør mobilt bredbånd! Hvad synes du?

Armen op for klubblod.dk
I mit mål på at være mere udtalt begejstret, føler jeg brug for at give mad props til klubblod.dk. Det er en tiltrængt afpudsning af bloddonorernes image, der ikke fejler noget, men blot ikke har fat i de “ny-voksne”. Skøn blanding af ironisk distance, catchy vocoderpop og god produktion. Gode detaljer i teksten og suveræn brug af klichéer i udtryksformen. Det er virkelig godt lavet! En smule malurt i bægeret over, at jeg synes resten af kampagneuniverset er lidt tyndt og ikke bliver præsenteret, så det er nemt at forstå, hvilken action KlubBlod vil have jeg skal tage. Det er ærgeligt, for det får musikvideoen til at stå alene, hvilket fremhæver den nydelige æstetik, men underminerer kampagnens sigte: flere unge mandlige bloddonerer. Det er selvfølgelig altid et spørgsmål om, hvor man sætter målet, så hvorvidt det bliver en succes eller ej, må baseres på, hvilke tal man har sat sig for at nå. Jeg synes ikke det er klart, hvad KlubBlod egentlig er: et community for bloddonerer, der modtager invitationer til særlige arrangementer. Det er jo godt tænkt, men ærgeligt, at jeg skulle søge så meget efter det. For jeg vidste det ikke, da jeg valgte at formene facebookapplikationen adgang til mit liv. Jeg er dog sikker på, der kommer en rigtig god viral effekt ud af det her, og af den rigtige slags, fordi teamet bag indsatsen, har ændret på deres måde at tilgå deres målgruppe på. Det er stærkt.

© 2019 Niels Philbert

Theme by Anders NorénUp ↑