Monthjuli 2009

Birdhouse er en application til iPhone for Twitterbrugere. Men dette handler hverken om Apples telefon eller mikroblogging.

Der er flere ting i spil, end man måske lige lægger mærke til ved første øjekast. Normalt er en produktdemovideo baseret på screencasts – og kun screencasts. De er med her, men det er meget mere end det. En salgsvideo viser ofte produktet brugt i en relevant sammenhæng. Det er med (han får hele tiden indfald, som lige skal skrives ned eller rettes). FAQ’s (Frequently Asked Questions) er en hurtig måde at få overblik over muligheder og begrænsninger. FAQ er med i form af “FAQ Jerk” Meget mere levende, end vi normalt ser det i det mere klassiske tekstuelle layout. Tak FAQ Jerk. Der arbejdes med tillid og “mennesker bag programkoden”, da der bliver interageret med udvikleren, som bekræfter en forventning om en lettere nørdet fremtræden, så man tror på, han aldrig er langt fra sin computer. Og endelig skabes buzz ofte ved at heavy users bruger og/eller anbefaler et produkt. Det er med her, i form af, at den venlige mand der præsenterer det hele er twitter- og podcast-berømte lonelysandwich (Adam Lisagor) – der så også lige får sendt en hilsen til sin ven (og mindst ligeså internetberømte) hotdogsladies (Merlin Mann). “Men Niels, jeg har ikke en iPhone, bruger ikke twitter og synes faktisk videoen er kedelig”. Præcis! Det er dét der er så stærkt – den rammer præcist i målgruppen, som du så ikke er en del af (og det er selvfølgelig helt ok, jeg kan godt lide dig alligevel). Næste skridt må være at sende den til din mest iPhone-/twitternørdede ven, og se om ikke han (eller hun, selvom statistikken taler for hankøn) synes den er sjov. Lad mig gerne høre, om den gik rent ind.

Nøgne sandheder og tætsiddende tøj
Det er interessant, at de advarsler og oplysningstiltag der er lavet for at hjælpe os og sørge for vi ved, hvad vi skal gøre i forskellige situationer, ofte mister deres effekt, fordi de er lavet røvkedeligt og aldrig indeholder noget nyt eller opsigtsvækkende. Oplysningerne alle steder om at vi ikke må efterlade bagage uden opsyn eller ikke stiller tasker i midtergangen, når man skal under storebælt i tog, er gode eksempler. Endnu bedre er sikkerhedsvideoer ombord på fly. Det har Air New Zealand haft fokus på. Med et fabelagtigt resultat, som videoen viser.

Det er virkelig sjovt og godt lavet. Fuld af respekt for medarbejderne – og ja, det er rigtige levende medarbejdere, der medvirker. Det viser bla. “behind the scenes”-filmen. Jeg synes det er fedt, fordi de udfordrer en genre, som er vigtig, men som passagerer alt for ofte (med rette, fordi den er dødkedelig) ignorerer. Det er fedt at se. Derudover har Air New Zealand lanceret videoen som en del af et større commitment til payoff’et: “Nothing to hide”, hvilket i sig selv er en stærk position at tage som flyselskab i stadig stigende konkurrence med lavprisselskaber, der pakker afgifter og ekstraomkostninger ind i uigennemskuelige billigbilletter. Det koncept har de lavet en lignende reklamefilm for. Hele platformen har fået sit eget website, hvor du også kan se en blooper-video. Jeg synes virkelig det er godt skruet sammen, og udover at være god primær kommunikation, viser videoen der går bagom optagelserne, et stort commitment fra medarbejderne, og at der er ægte, afbalancerede mennesker bag virksomheden. Det er efter min mening dér, hvor dette bliver genialt. Tak for det – nu er det vist på tide at skrue på ambitionsknappen.

Uprofessionelt Buzzanova!

Jeg fik en mail fra et foretagende ved navn Buzz A Media. Jeg kender dem ikke, har aldrig hørt om dem, og da bestemt aldrig givet dem lov til at kontakte mig. Men det gjorde de. For de har et tilbud som jeg “nemt og hurtigt kan tjene penge på”:

Da vi fornemmer, at du allerede står rigtig stærkt i forhold til din viden og brug af internettet, tænker vi, at du måske vil være interesseret i at indgå i et samarbejde. Buzz A Media står nemlig klar med et koncept, hvor vi netop har brug for sådan en som dig. Som publisher for vores kampagner med en nem og hurtig måde at tjene penge på.

OK, der bliver ikke tilkendegivet, hvor Buzz A Media kender mig fra (skriver ikke engang “Hej Niels”). Og endnu værre gøres det ikke klart hvornår eller hvordan, jeg har givet tilladelse til, at måtte blive kontaktet – eller i det mindste, hvordan jeg undgår henvendelser fra dem i fremtiden. Det er efter min vurdering på kant med god markedsføringsskik og paragraf 6 i markedsføringsloven. Sådan noget bliver jeg harm over. Buzz A Media er nemlig ejet af reklamebureauet Buzzanova. Og én ting er spam-agtige henvendelser fra forsmåede kælderviagrasælgere eller lyssky personer med kontakt til klinikker, der laver penisforstørrende operationer. Men en virksomhed, der tager penge for at rådgive om viral- og internetmarkedsføring, som opererer på kanten af hvad jeg vil kalde “god onlinehenvendelsesskik” (og dermed muligvis på kant med lovgivningen på området), har jeg svært ved at tage seriøst. Og så er jeg slet ikke startet på, hvad jeg mener om hele konceptet omkring Buzz A Media. Det er jo ikke viralt, hvis det er købt. Og ja, jeg skal ikke forhindre blogejere og aktive facebook’ere i at sælge deres autencitet for nogle få håndører. Men idéen om at skabe (kunstig) buzz om noget, ved at give køb på de grundlæggende mekanismer, der kreerer ægte mund-til-mund, det virker for mig useriøst. Havde Buzzanova startet en blog, hvor de fremhævede film de selv synes var repræsentative eller fede, i forhold til deres felt, som fx dygtige Jonas gør på Inspirationsministeriet, ville det være great. Men jeg mener det er falsk dette her. Men ok, det er så min subjektive mening. Jeg er rigtig ked af at se, at Kræftens Bekæmpelse figurerer som én af annoncørerne på projektet. Jeg støtter dem hver måned, men dette får mig da virkelig til at genoverveje min støtte, hvis bare en lille del af mine penge går til en virksomhed som Buzzanova. Jeg mener KB bør værne meget om deres ægthed – også via valg af samarbejdspartnere. Jeg sender et link til denne blogpost til Kræftens Bekæmpelse, i håb om at få svar på, hvordan de forholder sig til deres samarbejdspartners fremgangsmåde. Og et link til Buzzanova i håb om, at de vil overveje hvorvidt denne sag er repræsentativ for, hvilke fremgangsmåder de benytter i deres arbejde. Såfremt det ikke er, håber jeg de vil give en undskyldning til samtlige de uopfordret har sendt mails til. Det ville være god stil, som jeg håber buzzanova vil udvise her. Jeg synes både Claus Buhl og Seth Godin har beskrevet forskellen mellem organisk og kunstig viral effekt/mund-til-mund, så dem vil jeg opfordre dig til at læse, hvis du vil vide mere om emnet. Og ja; det er helt bevidst, at jeg ikke har linket direkte til Buzzanova i denne blogpost – det google-juice må de købe sig til et andet sted. EDIT (7/8 2009): Jeg har talt med en advokat om sagen, og det viser sig faktisk, at det muligvis ikke er direkte er ulovligt, hvad buzzanova har gjort, fordi de ikke prøver at sælge et konkret produkt, men tilbyder en form for samarbejde (ja, vi kan diskutere, hvor tæt et samarbejde der lægges op til…). Jeg har derfor rettet denne artikel, så den afspejler min nye viden. Jeg undskylder derfor også, at jeg i første omgang har været fremme med “ulovlighedsriven”, men holder fast i, at jeg mener det er dårlig markedsføringsskik af en virksomhed, der kalder sig specialister indenfor feltet, at gøre som de har gjort. Jeg har endnu ikke hørt fra buzzanova (og ej heller Kræftens Bekæmpelse), så jeg kan desværre ikke bringe nogen af parternes kommentar til sagen.

Fantastisk projekt – og rejser spørgsmålet om skolen kun er for lærere og elever?

Ufokuseret fokus

Jeg har nu i et stykke tid gået og tænkt over, hvordan jeg skulle gå til denne blog. Skal den udvikle sig til en blog om interaktion, kommunikation og viral markedsføring, som er det jeg primært arbejder med i snakbar. Eller skal det mere handle om idéer og kritik af de ting, jeg ikke synes er ambitiøse nok. Eller måske (som måske passer bedre på, hvad derer sket ikke er sket de sidste par måneder): ikke være noget nyt at hente regelmæssigt. Det er helt sikkert utilfredsstillende for mig, at jeg ikke får postet noget, fordi jeg hele tiden har fokus på, hvad der “passer” og hvor mit fokus bør og skal være. Sandheden er nu, at jeg er træt af det. Træt af selv at være så censurerende, at det bliver en forhindring for at få delt noget indhold, som andre kan have glæde af. Dilemmaet er, at jeg qua mit arbejde ved, at det giver de bedste resultater at skære ind til benet, fokusere og lægge en strategi, der har et længere sigte. Men jeg har nu erkendt, at selvom netop dét ofte går igen i min rådgivning, så er jeg ikke ældre end at jeg tror på, jeg som menneske vil forandre mig mange gange endnu. Jeg vil få nye interesser, have svært ved at skære uddaterede felter fra, men ende med at gøre det. Og føle en lettelse og et nyvundet fokus. Derfor vil jeg nu vise flere facetter. Jeg vil gøre denne blog til omdrejningspunktet for den viden jeg rager til mig, og det der interesserer mig i de øjeblikke som mit liv er sammensat af. Fra nu vil jeg blogge mere på umiddelbare indskydelser. Nemlig. Jeg håber du vil være med, og jeg opfordrer dig til at komme med kommentarer eller sende mig en mail, såfremt du jubler eller bliver forundret. Jeg synes verden trænger til mere feedback og umiddelbarhed – og jeg vil prøve at gå foran med et godt eksempel. Starting today. Tak fordi du læser med.

Jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg er vild med internettet; vild med den mulighed nettet giver for at binde folk sammen, som ellers aldrig ville have midler eller timing til at ramme ind i hinandens liv. Derfor bliver jeg altid betaget, når jeg finder ting, der viser internettets kraft til at binde mennesker sammen om en fælles sag, event eller tanke. Det synes jeg playingforchange.com er et perfekt eksempel på. Videoen herunder viser idéen og tager en sangs tid, men jeg har set den syv gange nu, og får stadig gåsehud: Jeg opfordrer dig til at melde dig på mailinglisten for at vise, at du er opmærksom på det og støtter op om initiativet. Endnu mere vil jeg dog opfordre dig til at gøre noget i samme stil. Kan du spille eller optage, så se at komme i gang. Det kan være i din by eller i dit område. Lad dig inspirere og tilfør dit eget præg. Og send mig så et link, eller invitér mig til at være med. Jeg kan spille bas, skænke saftevand og klappe rigtig højt, så jeg bidrager gerne.

© 2019 Niels Philbert

Theme by Anders NorénUp ↑