Birdhouse er en application til iPhone for Twitterbrugere. Men dette handler hverken om Apples telefon eller mikroblogging.

Der er flere ting i spil, end man måske lige lægger mærke til ved første øjekast. Normalt er en produktdemovideo baseret på screencasts – og kun screencasts. De er med her, men det er meget mere end det. En salgsvideo viser ofte produktet brugt i en relevant sammenhæng. Det er med (han får hele tiden indfald, som lige skal skrives ned eller rettes). FAQ’s (Frequently Asked Questions) er en hurtig måde at få overblik over muligheder og begrænsninger. FAQ er med i form af “FAQ Jerk” Meget mere levende, end vi normalt ser det i det mere klassiske tekstuelle layout. Tak FAQ Jerk. Der arbejdes med tillid og “mennesker bag programkoden”, da der bliver interageret med udvikleren, som bekræfter en forventning om en lettere nørdet fremtræden, så man tror på, han aldrig er langt fra sin computer. Og endelig skabes buzz ofte ved at heavy users bruger og/eller anbefaler et produkt. Det er med her, i form af, at den venlige mand der præsenterer det hele er twitter- og podcast-berømte lonelysandwich (Adam Lisagor) – der så også lige får sendt en hilsen til sin ven (og mindst ligeså internetberømte) hotdogsladies (Merlin Mann). “Men Niels, jeg har ikke en iPhone, bruger ikke twitter og synes faktisk videoen er kedelig”. Præcis! Det er dét der er så stærkt – den rammer præcist i målgruppen, som du så ikke er en del af (og det er selvfølgelig helt ok, jeg kan godt lide dig alligevel). Næste skridt må være at sende den til din mest iPhone-/twitternørdede ven, og se om ikke han (eller hun, selvom statistikken taler for hankøn) synes den er sjov. Lad mig gerne høre, om den gik rent ind.