Monthmarts 2010

Billig vane

De gør det herherher, og her, og alle mulige andre steder. Det er irriterende for mine indre sproglige ører!

Vi snakker om at havebillige priser – men findes det? Efter min mening ikke.

En vare kan være billig, fordi den er på tilbud eller prisen er lav. Og en pige kan være billig, fordi hun er nem. Hun kan også være lav, men det er en anden snak.

Medmindre man lever af at sælge prisskilte til butikker, så kan man ikke have billige priser. Punktum. Priser kan være lave, tilbudsagtige, høje, urimelige, ubetalelige eller gule. Men de kan ikke være billige (og selv hvis man mener, at man sælger billige priser, fordi man producerer prisskilte til lave priser, så vil jeg mene det er en tilsnigelse!).

Kan vi ikke få det stoppet og få lave priser i stedet – det vil alle da gerne have, ik’? suk.

Fuzzy feeling – eller er det gas?

Jeg læste lige Tobias’ begejstring for stop-motion, og deler hans fascination for både virkemidler og ikke mindst investeringen af tid. Det tager ret lang tid at lave en film, når man kun flytter en eller to ting et lille hak, tager et billede, flytter igen, tager billede, flytter, tager billede osv., for så til sidst at sætte det sammen, så det giver en oplevelse af liv.

Det fik mig til at tænke på en reklame, der på fin vis blander stop-motion med “rigtig film”: 

Betagende ik’? Og hvordan har de så gjort det – og hvor mange var de for at få det til at lykkes? Det spurgte jeg også mig selv om – du kan se og tælle her:

Èn måneds planlægning, 4 dage og nætters optagelse, og over 40 mennesker on set, for at optage, strikke, hækle, tape, hente kaffe, lave solskin og betjene kamera. Dyrt tænker du måske. Jeg synes det er en fantastisk simpel idé, der gør naturgas mere vedkommende og “tæt på”. Og jo det har været “omkostningsfyldt”, men lad mig lige vise en anden film for samme produkt for at få lidt perspektiv på omkostningerne:

Jeg tror budgettet er cirka det samme for de to reklamer – det er dyrt at flytte kameraer rundt på locations og have skuespillere til at stå i vinduer og drikke kaffe. Men hvilken reklame gav dig den største oplevelse? Hvilken af de to reklamer formåede at give det varmeste og mest sympatiske indtryk af naturgas? Jeg er ikke i tvivl – og jeg kan ellers godt lide luftballoner!

Rouletten live in concert

For et par uger siden skrev jeg om chatroulette. Nu føler jeg anledning til at lave en opfølger. For hvis du ikke har set det endnu, så har fænomenet nu udløst forskellige former for alternative brugsformer i forhold til, hvad de fleste måske umiddelbart tænker sitet er til.

Efter min mening (og en hel masse andres), så tager Merton førstepladsen med sine pianoimprovs, der er stukket nettet rundt på rekordtid:

Men når noget er så godt tænkt og umiddelbart sjovt, så er der jo også andre der vil lege med. Fx Ben Folds, der lavede en tribute til Mertons idé, ved at tage chatroulette improw med ind i en livekoncert i lørdags:

Ved 5.21 kommer der en vinkel med fra publikum, så man kan se, hvordan oplevelsen har været fra salen.

Fantastisk interaktions interaktion
Jeg synes det er en helt fantastisk måde at lave interaktion på. Et vaskeæfte live-internet-mashup. Publikum interagerer med Ben på scenen, Ben interagerer med roulettepartneren på skærmen, den heldige bag skærmen på den anden side af nettet interagerer med publikum, og det hele bliver optaget og delt med os, der ikke var med live. Det er sgu betagende, for nu at bruge et godt gammelt dansk ord.

Tak internet!

EDIT: youtube trak så stikket på videoen med Merton i går (formodentlig fordi antallet af hits fra nippr.dk til youtube oversteg urimelige mængder…) Den er nu oppe igen – med blurrede ansigter tilsyneladende.

Overspringshandling med hunde

Jeg er træt i dag, så overspringshandlingerne er lidt sværere at holde fra skærmen. Jeg synes dog, jeg har fundet to videoer som kombinerer overspringshandling med forståelse for træthed.

Skeeter der bliver umådelig træt, når han bliver begejstret:

Og en lille Golden Retriever hvalp, der har givet den for meget gas med vennerne:

Jeg kan ikke helt beslutte hvilken der passer bedst på mig i dag, men jeg har stor sympati for begge!

Jeg følte selv glæde, varme, sympati, forundring, nysgerrighed og smågrinte indtil den sidste unge dame tonede frem og gjorde pointen klar. Så blev jeg ramt af “aha” og “oh”.

Det er en af de bedste videoer for en sag, der er relevant for så mange, jeg har set. Udover den er sjov, og man ikke aner, hvad det går ud på (men da kun kan synes det er interessant at se piger grine og tage på deres egne bryster), så er den jo drøneffektiv, fordi den rammer pointen på flere niveauer: Vent ikke til der er noget der ikke fungerer.
Kodeordet er proaktivitet – at være forud. Tænke lidt fremad, selvom det handler om at have det sjovt og leve i nuet. Og jeg mindes ikke at have set en video der viser den pointe tydeligere på så lille budget. Super simpelt lavet med remedier og værktøjer alle kan få adgang til – det understreger at de bedste idéer er de simpleste.
Værd at bemærke er også, at denne video (med over en kvart million visninger på 14 dage) nok tiltaler mænd, hvilket slet ikke er så dumt. Kvinder der gramser på deres egne bryster, vil de fleste mænd nok stå ved, er lidt besnærende. Men det giver jo også en mulighed for at få adgang til sin kærestes bryster i “embeds medfør”. Hvilken mand ville ikke sende videoen til kæresten med teksten: “Jeg er interesseret i dit helbred og velbefindende – lad os aftale, jeg giver dine bryster en grundig undersøgelse i aften?”.
Mange steder i verden koster det penge at få et mammografi. Men det har thebreastcancersite.com gjort noget ved. Her kan du med ét klik sikre at en kvinde får en mammografi gratis. Sponsorerer dækker udgiften, hvilket jo er en oplagt måde for en virksomhed at vise engagement og social ansvarlighed. Jeg synes virkelig det hele spiller godt sammen her.
Mere info om mammografi og selvundersøgelse (den sidste måske mest til fyre, der kunne tænke sig at tilbyde deres “services”)

Jeg synes Chat Roulette er et sjovt fænomen. Det er jo hele tre ting på én gang: 

  1. Dét internettet kan; forbinde forskellige nationaliteter, geografiske lokationer, lag i samfundet og ikke mindst nysgerrige motiver.
  2. Et bevis på, at selvom vi synes vi har set ALT på internettet, så er der masser af nyt at se, finde på og forholde sig til.
  3. En hyldest til, at simple rammer sætter menneskets kreativitet i gang. Simple rammer er en katalysator.

Hvis du ikke kender det, synes jeg du skal prøve det. Det er sært og overfladisk, men også besnærende i sin enkelhed, og på den måde det player tricks med hjernen og selvforståelsen. Det vigtige er at se det for hvad det er.

Videoen er lavet af newyorkeren Casey Neistat, som jeg synes forklarer konceptet, giver noget “løshånds statistik” og nogle personlige meninger om fænomenet:

Enhver idiot kan lave en viralfilm

Så får Svendborg Bibliotek heat i medierne for at have forsøgt sig med en ny approach. For at gøre et forsøg med at ruske lidt op i det støvede image biblioteker med rette har. Tre videoer, der bliver kaldt “viralvideoer”, er smidt på youtube:

En med en pige der åbenbart ikke har adgang til kopimaskine andre steder:

En med en fyr, der ikke har itunes eller har en ven der kan skaffe ham “den nye med…”: 

Og endelig den tredje – der viser, at biblioteket har en brist i HR-afdelingen, som tilsyneladende har ansat et idiot:

For mig at se, er der to virkelige dårlige ting i spil + én god:

1. Det er videoer – ikke forandringer
Markedsføringschefen for Svendborg Bib udtaler: 

“Vi prøver at få et andet image end det ‘sædvanlige støvede’ ved at bruge YouTube til viral markedsføring. Det er især målgruppen, der hedder unge mellem 18 og 25, vi går efter. Reklamerne er selvironiske, humoristiske og vellykkede.”

For det første er biblioteket blevet utrolig dårligt rådgivet omkring en i øvrigt udbredt misforståelse; viralvideoer. Det findes ikke. Youtube er et site på nettet, hvor man kan lægge videoer op af enhver slags. Viral effekt, er når folk sender et budskab videre, så den spredes hurtigt. Så man kan lave en video, lægge den på Youtube og *håbe* det bliver spredt viralt. Det er i hvert fald modigt af et bureau at påstå, at man kan producere en video der vil “gå viralt” – medmindre man får frit lejde til at tage dumme virkemidler i brug selvfølgelig. Eh…nå ja, det fik de så.

Nå, men hovedproblemet med videoerne er, at man ser nogle helt stereotypiske situationer for, hvad vi alle mener der sker på et bibliotek. Der er stille (og man skal være stille), bøger overalt, og bibliotekarerne er optaget af at opretholde den kedelige og stille kultur. At videoerne så viser nogle atypiske situationer, viser jo ikke noget om, at biblioteket er forandret eller har andre tilbud, end hvad man forventer. Så det kan godt være, at markedsføringschefen får mere eksponering i målgruppen 18-25 – men jeg tvivler stærkt på, der bliver skabt andre forventninger eller motiveret til at besøge “biblo” hos de unge. Og det er vel dét der ville have en effekt?! Image er opbygget af en blanding af forventninger og oplevelser – hvad gør de her videoer ved forventningerne til Svendborg Bibliotek?

2. Idiot rimer dårligt på bibliotek
At et bibliotek bruger sprogbrug og virkemidler som “idiot” og iscenesætter situationer, der viser det atypiske, er for mig at se en stor fodfejl. I stil med når CULT vil betale for at folk får lavet en CULT-tatovering. Det er lavt, dumt og hvor vi kan diskutere, om det er på grænsen med CULT, så er det klart dumme kommunikationssignaler at sende for et bibliotek, der jo skal repræsentere noget med viden og mangfoldighed. Det virker utrolig ensidigt.

“Kampagnens” slutsætning “Enhver idiot er velkommen på biblo!” er måske ok. Men når den bliver til “Enhver idiot kan få job på biblo!”, så synes jeg de ansattes tillidsmand burde indkalde til en alvorlig snak med ledelsen. Jeg ville sgu ikke bryde mig om, at borgere i lokalområdet kan få den tanke, at jeg måske er en idiot, fordi jeg arbejder på biblioteket.

Navngivningen af videoerne lugter også af desperation i mine næsebor: “Kæmpebrysterkopi”, “Knockoutpålæsesalen” og “Bibliotekargåramok”. Suk.

3. Diskussionen er i gang
Det eneste positive jeg kan finde i dette fremstød fra Svendborg Bibliotek er, at det får sat gang i debatten om, hvad et bibliotek skal være i 2010 og frem. Det er en vigtig diskussion. Ikke bare for biblioteker, men også for så mange andre offentlige og semioffentlige institutioner. Jeg synes det er fantastisk at få dette vendt og drejet. Få folks (brugernes) input. Problemet er jo selvfølgelig, at Svendborg Biblo nu har fejlet og fået diskussionen til at dreje sig om virkemidlerne i deres fremstød, ikke om indholdet på biblioteket. For mig at se, kunne tingene have været reddet, hvis der blev fulgt op af et debatsite i stil med “hvadskalvimedbiblo.nu” – men der er intet. Videoerne er en tom skal, der lugter af desperation og forkerte prioriteringer. Bibliotekets hjemmeside behandler ikke emnet, og giver heller ikke mulighed for at lære mere om baggrunden, der er bare et link til videoerne, og så ellers en nyhed om, at der er “Børnekoncert med Babulja”. Hvor bliver I af Svendborg? 

Hvorfor handler videoerne ikke om noget de færreste lige tænker, man kan få hver dag på biblioteket: mere information. Man kunne jo vælge nogle emner der ville ruske lidt; sex, klamme dybhavsdyr, 1000 måder at lave bomber i sit eget køkken. Eller videoer med kontorstolsræs mellem bibliotekarerne ned af boggangene, hvor de vælter det hele, som oplæg til: “Hvad skal vi bruge bibliotekerne til nu, hvor iPad’en er kommet?” Eller en idékonkurrence med forslag til, hvad BibLOL (sammensætning af Bibliotek og LOL (Lough Out Loud) skal handle om. Og så skal BibLOL være en festival for sjove ting, værende sig youtube-videoer, standup, sjove historier…whatever. Der er jo tusind ting der kunne være gjort her – eller er jeg bare en sur gammel mand?

© 2019 Niels Philbert

Theme by Anders NorénUp ↑