Date31. maj 2010

Bar hud, elektroder og dancemusik

Jeg skal ikke gøre mig helt klog på, hvordan jeg endte her, men det er sådan set også sagen underordnet…medmindre vi skal ud i dét med at de ting man ikke forventer for meget af, har lettere ved at give en god oplevelse…men det skal vi ikke. Den vender jeg tilbage til en anden dag!

Denne gang handler det om en skotsk dj/producer ved navn Calvin Harris og strømførende maling. Jo, den er god nok!. Calvin laver noget ganske udemærket pop- og dancemusik, men det fede ved skotten er, at han godt kan lide at udfordre den måde man spiller og laver musik på. Et rigtig godt eksempel er The Humanthesizer; en synthesizer lavet ud af mennesker: 

Fedt, ikke? Jeg synes det er utrolig cool, og ud over at være en sjov video, som det helt sikkert har været utrolig sjovt at være med til, og som positionerer Calvin som en fyr der gerne leger med sit fag og skubber til grænserne, så er det også bare en sjov og innovativ teknologi. Den energibærende maling er opfundet af en håndfuld studerende i England, der nu har stiftet selskabet Bare Conductive. Jeg venter i spænding på, hvad de får brugt malingen til af interessante projekter i fremtiden – for historisk har det altid været interessant, når kroppen bliver koblet sammen med elektronikken i mere intutitive måder.

Der er selvfølgelig også en “bagom”-video:

Svar nu bare

En af de ting jeg har haft sværest ved at acceptere er, at en dialog jeg synes er vigtig at få startet, ikke opfattes lige så vigtig af den anden part.

Når jeg har fået en god ide til en virksomhed og har lyst til at præsentere den. Ringer jeg, får måske ikke fat i rette vedkommende, men får en mailadresse. Jeg skriver og præsenterer mit ærinde. Hører intet retur.

Får lyst til at give props til en person der er cool, dygtig eller sej (eller alle tre). Skriver. Hører ikke noget retur.

Eller en sød pige. Intet.

Det er heldigvis langt fra altid og hele tiden. Men det irriterer mig, når det sker. Når jeg kommer i tvivl om, hvorvidt det er noget teknisk, der har spillet ind, eller det bare er hardcore, at personen i den anden ende i bedste fald er mildest talt uimponeret.

Jeg ville ønske han eller hun bare ville skrive det så. Skrive; jeg synes du er sær, stop med at tilbyde mig viagra. For virker jeg som en spammer (til trods for, at jeg gør mig umage, for ikke at virke sådan), så vil jeg faktisk gerne vide det.

Er timingen dårlig eller er det bare decideret uinteressant, så vil jeg gerne vide det. For hvis jeg får feedback, har jeg noget at forholde mig til. Noget at reflektere over. Noget jeg potentielt kan lære noget af.

Derfor vil jeg blive bedre til at svare. Til at give feedback. Ligefremt og respektfuldt. Og lidt mere “med-det-samme”.

Det håber jeg også du vil.

© 2019 Niels Philbert

Theme by Anders NorénUp ↑