I mandags lancerede DSB et teleselskab. Jo, den er god nok. DSB. Teleselskab. Og hvorfor så det? Ifølge manden i spidsen for satsningen, for at “give passagererne en mere helstøbt rejseoplevelse”. Samme mand, der udtaler, at de satser mest på Hovedstadsområdet, “da det er her, der er det kommercielt bedste grundlag”. Ok, hvor blev dét med at gøre det godt for kunderne af? Nå, lad os lige lade ham få lov at lade den udtalelse stå, for der meget mere alvorlige problemer på spil.

Hvorfor et teleselskab, togfirma? Det er dét jeg spørger mig selv om. Personligt skifter jeg teleselskab så sjældent som muligt. Det er simpelthen ikke noget jeg går op i, hvis det virker og ikke er ågerpriser (hvis det ikke virker…det er en HELT anden snak!). Min pointe er, at jeg måske ville overveje at skifte, hvis det nye Teleselskab hed “Toyota Corolla”, ellers ikke (og nej, det ville jeg nok egentlig ikke alligevel!).

Lad os så sige, at jeg ikke er i målgruppen (det er ret sikkert faktisk!). Hvad skal andre togpassagerer så med det nye teleselskab? De skal optjene taletid, point og rabatter på klippekort. Hurra. Er det nemt at gennemskue? Hmm, prøv selv tabellen nederst i pressemeddelelsen… Nå, har jeg forsinket pointen længe nok? (ja, det var faktisk med vilje, for ligesom at ramme det rette “DSB trademark”). Lad os SÅ komme i gang.

For jeg har kørt med tog i dag. Og det var en fin oplevelse. Fin. For toget afgik til tiden, konduktøren virkede glad og det lugtede ikke af bremseskiver, da vi stoppede i Odense. Til gengæld var der utrolig mange der købte kaffe. Og betalte med dankort. Og skulle vente på dankortmaskinen. Og tage imod dankortstrimmel + kuglepen. Og skrive under mellem bærbare og tykke bunker med mødenotater. Og aflevere dankortstrimmel + kuglepen tilbage. Og tage imod kaffe og mælk og sukker og (måske) et smil fra togstewardessen. Ja, hun skal jo faktisk have lidt ekstra point, for bare i min kupé, solgte hun 14 kopper kaffe, hvoraf jeg vil sige at 10 blev betalt med dankort. Hvor passageren skulle vente på dankortmaskinen. Og skrive und…du forstår. Hun må have tålmodighed som jeg kun kan misunde.

Nå; pointen: Hvis man vil levere en mere “helstøbt rejseoplevelse”, så kunne man jo starte med at afhjælpe et dagligt irritationsmoment i form af at gøre det hurtigere for både kunde og stewardesse at få ekspederet en kop kaffe. Lav et møntkort, hvor man kan tanke penge på, til brug i toget. Så er det bare at bippe/swipe et kort, for at købe en kop kaffe (og ja det behøver ikke være rocket science. Hvis de kan finde ud af det i en vaskekælder må det da også kunne få det til at lykkes hos DSB…). “En oplagt gaveidé til den flittige pendler” fristes jeg til at proklamere. Og husk nu lige, at dette ville forkorte en langtrukken ekspeditionsproces (+ man kunne kombinere det med s-more (s-togs abonnement, loyalitet ved fx ti togrejser på en måned osv osv).

Når der så er styr på dét, så tag fat i at få mere båndbredde og mere stabil forbindelse på internettet i toget (som efterhånden er i en rimelig pris a 29,- for fem timer). Og når der er styr på dét, så fjern lige tre af de syv klik i billetautomaten, det kræver at komme til betalingen (!) for en ganske almindelig billet. Og når vi er i gang, så ønsker jeg mig en billetautomat på perronerne, så jeg er fri for at rende helt op i forhallen, for at stå i kø til at købe en billet, bare fordi jeg kommer fra Forum Metro station (hvor jeg ikke kan købe billet til fx Vejle), og er taget over Nørreport (hvor jeg også skal to etager op, for at finde en billetautomat, der kan sælge mig en billet til Vejle (med syv fingerklik!).

Jeg er ikke sur, jeg forstår bare ikke, hvorfor der skal postes penge i et teleselskab, når der er så mange umiddelbare ting at tage fat i lige under næsetippen. Eller rettere; at det der postes penge i, ikke løser nogle af de umiddelbare udfordringer der er omkring kerneydelsen.

Lad os se, hvor længe det holder. Jeg spår det en lige så stor succes som Coop Mobil (ja, what? Det er der vist ikke så mange der har hørt om.)

UPDATE: Ja, det gik faktisk noget hurtigere end jeg havde forventet. Transportministeren har bedt DSB lukke DSB Talk. Det er sgu rekord! Og med lidt research, kan det vist godt antages, at det har kostet mellem 250.000 og 500.000,- bare at etablere DSB Talk (tør slet ikke tænke på, hvor mange direktionsgangsmøder der er holdt!).

Det er det samme som 800 billetter mellem København og Vejle (a 312,-/stk.) – eller mere end 17.000 kopper kaffe (a 14,-). Gad vide hvad passagererne ville have sat mest pris på?