Monthjanuar 2011

Det er ok at elske køer
Jeg er fra Jylland, så selvfølgelig elsker jeg køer. Og når jeg skulle købe popcornsmajs henne i Brugsen, var det ikke noget der tog mange splitsekunder ved kassen, for jeg er vokset op i en landsby, der har lige så mange køer som mennesker.

Der er dog en slags køer jeg ikke er tosset med; dem i butikker. Og det der er mest frustrerende, er at have viden om, hvordan man kan gøre tiden i køen kortere, men gang på gang stå på sidelinjen (eller i køen), og observere, at det ikke bliver anvendt i den ene butik efter den anden. I denne video forklarer Bill Hammack hvordan man meget simpelt nedbringer ventetiden…men lad mig advare dig; når du har set denne video, vil du også selv kunne blive frustreret over at stå i kø i en butik, der nemt kunne indføre dette princip. Så det er på eget ansvar.

Næstefter at binde en butterfly, er dét at binde slips nok noget af det de fleste fyre synes er rimelig udfordrende. Ikke bare er øvelsen kompleks, sværhedsgraden forhøjes af at det hele foregår under hagen, så man enten må stå og ligne et fjols og prøve at skele ned, eller udfordre koordineringen yderligere, ved at bruge et spejl.

Faktisk virker det jo nemt at gøre det selv i forhold til maskinen…

Næste gang en du kender bruger en undskyldning om at han eller hun ikke dyrker musik, fordi der ikke er penge til instrumenter, så send denne video :-)

Der er mange ting jeg er tosset med, men hvis der er noget jeg ææælsger (ja, med både “æ” og “g”), så er det når dygtige musikere tænker genreskift og giver verden en coverversion af et hit der får englene til at tie stille, fordi de faktisk ikke helt kan være med.

Nummeret er The Lost Fingers’ cover af denne slut 80’er basker.

Hvis cover-genreskift-idéen er noget for dig, så tjek The Base balls’ cover af henholdsvis Umbrella og Chasing Cars. Eller prøv Hayseed Dixie, hvis du er ok med blue grass og country med fuld volumen på banjoen; I Love Rock ‘n Roll er et godt sted at starte. 

Skal der være rock i det, så er Vanilla Sky mit bedste bud, når de tager Lady Gagas Just Dance under kærlig behandling – for ikke at tale om deres version af Rihannas Umbrella – hvor Vanilla Sky drengene også skal have point for at prøve at ramme den visuelle del af videoen…på godt og ondt. Happy dancing!

Videoen tager knap 15 minutter at se, hvilket er det samme som det tager at slentre fra Langebro på Islands Brygge over til Fisketorvet via Bryggebroen.

Hvis du har muligheden, så find 30 minutter af dit liv og se først denne video fra Bjarke Ingels Group, hvor Bjarke Ingels præsenterer tankerne bag 8House i Ørestaden. Tag så senere (eller med det samme efter) slentreturen fra Bryggen til Fisketorvet, mens du betragter de bygninger, der er opført langs vandkanten det seneste årti.

Når du har gjort begge dele, vil du enten være enig eller uenig i, at der er arkitekter der formår at forene og udfordre, og der er arkitekter der laver business as usual.

Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg er stor fan af Bjarke og hans teams måde at arbejde og tænke på.

Vis hvor værdien er

Når pris bliver vigtig i en købsbeslutning, er der basalt set to grunde:

1. Virksomhedens kommunikation består primært af: “billigt”, “halv pris”, “monsterdeal” eller “crazy-monkey-wild-tosse-feber-pris”

2. Virksomheden formår ikke klart at kommunikere, hvorfor prisen er som den er. Altså vise, hvor værdien er. Merværdien. Hvorfor produkt A koster 42 % mere end produkt B, når de på overfladen ligner hinanden eller har samme betegnelse.

Desværre er sammenhængen tit, at der faktisk ikke er en synderlig forskel, og så har man jo valgt at gøre det svært for sig selv. Andre gange er der en masse at vise, der kan tilføre argumenter i beslutningsprocessen, der får prisen til at give mening.

En af de brancher der konstant tumler rundt i kategori 1, er telebranchen – båre snup en gratisavis eller gå forbi en togstation, og du vil blive tæppebombet med prisbudskaber der ligner hinanden til ukendelighed.

Hvis du vil have et eksempel fra kategori 2, så kommer her et af de bedste og mest underspillede bud fra Heckler Design, i hvad man kan kalde en produktionsvideo om deres “OneLess”-serie:

Videoen giver mig et klart indtryk af, at det er et ret avanceret stykke arbejde, og noget der laves med snilde, håndværksmæssig tæft og respekt for produktet. Jeg får indsigt i, hvorfor det ikke bare er en bøjet metalplade med fødder på, og jeg får elementer til at bygge min egen historie omkring hvorfor jeg har købt et oneless produkt – eller i hvert fald hvorfor jeg kunne tænke mig det.

Det synes jeg er god marketing.

© 2019 Niels Philbert

Theme by Anders NorénUp ↑