Hvis man tror på noget, er det fedt at opleve en ligesindet. En person, der giver en følelse af samklang omkring hvad der er interessant. Hvad der er vigtigt.

Sådan har jeg det, når jeg ser denne præsentation af Chuck Brymer fra DDB. Og det til trods for, at jeg sjældent bekender mig til hvad folk fra “reklamebranchen” mener er vigtigst. Men min egen medicin er netop at folk er forskellige, og den kompleksitetsreducering man laver, når man putter mennesker og brancher i kasser, har en stor omkostning i forhold til bredde og nuancering, så jeg vil blot sige tak fordi jeg fandt denne, og tak til Chuck og DDB for samklang.

Og med alt det skreet, vil jeg nu opfordre dig til at finde 48 minutter, hvor du kan holde i hvert fald 80 % af din opmærksomhed på denne præsentation. Det er muligt at hænge vasketøj til tørre eller vaske tallerkner op, men mere krævende opgaver turde jeg ikke kaste mig ud i.

(præsentationen er tilgængelig fra DR’s hjemmeside, men desværre ikke mulige at embedde, så du må klikke linket. Den kan til gengæld ses i fuld skærm.)