Luftka’selv
Ovenstående var tilbuddet hos en cykelhandler jeg passerede i dag.

“Penge for luft” – tjoh, den er vel ok; det er jo trykluft (!)…men så alligevel: For hvad er det for et signal cykelhandleren sender med denne anordning – og hvor mange dalere har det mon kostet at anskaffe, indstøbe og tilslutte systemet der håndterer betalingen? Og hvor mange bruger luftdimsen hos ham, når hans konkurrent 200 meter henne ad gaden koster gratis?

For mig at se sender cykelbiksen et signal om, at de er smålige og meget bevidste om indtjening. Det overfører jeg derfor direkte på deres cykel- og tilbehørssalg. 

Det slår mig ikke som en servicemindet virksomhed, der vil sætte sådan en luftautomat i verden – og hvis jeg skal handle cykel, så skal det være hos en servicemindet cykelhandler; det hedder jo netop at “få lavet service” på sin cykel, ikke “købe et cykeltjek”.