Year2012

Budskabet er vigtigere end ever, men for pokker det er flot infographic work også!

daredo:

How persistence is linked to success

Æsler som hotspots (“hotmoves”?) – ret godt tænkt, hvis man gerne vil have at turister kan instagramme as it happens.

(via Israeli town equips donkeys with wireless routers | The Verge)

Jeg gætter det er en fake/spoof, men det er en samtaleskabende og ligefrem poster!

I dag fejrer vi Fiat 127 eller hvad?

Jeg har lige tjekket fiat.dk og fiat.com for at finde information om, hvor jeg skal tage hen i dag, for at se et optog af Fiat 127’ere. Intet.

Kan det virkelig passe? Det er d. 12/7 og den lille perle af en rustbunke med under middelmådig performance, men masser af fans, bliver ikke fejret?

Det er en oplagt mulighed for Fiat for at samle en flok inkarnerede fans af et af deres produkter. Mange har jo fri eller mulighed for ferie her i juli, og dem der stadig har liv i deres 127 er virkelig fans to the bone – for det er ikke billigt at holde gang i sådan en lille 70’er vogn. Er det mon fordi Fiat har så travlt med at kigge fremad og sælge nyt, at de glemmer de trofaste støtter fra fortiden? Det virker sandsynligt – kortsigtethed præger jo branchen generelt. 

Nogle pimper dog igennem på deres elskede lille rustne ven:

Nogle gange er det nej

Der er masser af logik, idé og god stil i at sige “ja”. Se mulighederne og finde løsningerne. Tro på, det altid lykkes. 

Nogle gange er “nej” (eller måske den pæne kusine “nej tak”) bare endnu bedre.

Får du tilbudt stoffer eller mulighed for at smugle våben, burde det være en nobrainer, at nej er det rigtige. Her er dog et eksempel, hvor nej måske kan være den rigtige respons.

Jeg så en reklame for et kursus med titlen: “Distanceledelse med nærvær”.  Det går ud på, hvordan man kan være en mere nærværende leder for et team som ikke sidder fysisk sammen.

I en global verden, giver det jo god mening, for når verden bliver mindre, sidder vi paradoksalt nok oftere længere fra hinanden. Og jeg er helt sikker på, at der er meget at lære og evner at udvikle hos de ledere, der står med den udfordring. Måske er det dog bare sådan et sted, hvor der skal siges nej. Siges nej til at lede over distance. Prioritere, at I skal kunne se hinanden i øjnene, grine sammen og sætte post-it’s på hinandens laptops, for at få en kultur der trækker på det grundlæggende menneskelige træk; nærvær. For det sidste ord i kursustitlen er godt nok – og vigtigt. I forhold til distance-problemstillingen er muligheden, der skal ses, måske bare at sige nej. Og så finde mulighederne for et mere nærværende setup. Hvor man kan sige ja. Uden headset.

Hvad sker der, hvis de slukker lyset?

Posterous – platformen som denne blog kører på – blev købt af Twitter i sidste uge. Det har givet meget snak om, hvorvidt det betyder, at Posterous nu er en død sild. Jeg tror det er tilfældet, og det giver anledning til et par overvejelser om valg af platform, kontrol osv.

Jeg gik efter “nemt”, da jeg skulle vælge platform. Dengang stod det mellem tumblr og Posterous. Jeg vurderede Posterous dengang var det bedste valg – og det kan jeg så tænke over i dag, hvor jeg skal til at eksportere data (eller sige fuck it!), vælge ny platform og et par andre teknikaliteter, som jeg egentlig ikke tænder videre på.

For det er jo noget nyt – omend ikke “aldrig-sket-før” – at gratis platforme, som man vælger og bruger, pludselig bliver købt, enten for at blive opslugt i et større system, for at køberen kan få adgang til en teknologi eller et talent – eller en kombination. I mange industrier, er det jo alment kendt, at en stor spiller, køber en konkurrerende teknologi, blot for at sørger for, den ikke udhuler primærforretningen. Alletiders måde at sikre, at udviklingen går i stå. Men det kan jo kaldes at “pleje virksomhedens interesse”…ik’? 

Nu skal dette ikke blive en større kapitalistisk opgørspost, for mit ærinde var egentlig blot at fortælle, at jeg genovervejer min platform.

Og så kan jeg så passende spørge, om du overvejer din? For hvad sker der, når facebook en dag bliver købt af…ah ok, det er muligvis rettere den anden vej rundt (som det var med Friend Feed, der nu bare ligger hen som en skole i Tjernobyl). Det kunne måske være Apple, men de har jo Ping

Vi lever i en foranderlig verden, så forandring bør være et vilkår, som alle forholder sig til. Vi skal have det på skoleskemaet, synes jeg. Eller det vil jo egentlig være lidt paradoksalt; hvis forandring kom på et skema.

Harddiske holder ikke evigt, så få nu lavet et backup-system.

Platforme på nettet holder ikke evigt (eller også forandrer de sig i en retning, som du måske ikke synes om), så kalkuler med det og forbered dig. Kunder er ikke for evigt, men man kan få dem til at komme tilbage, hvis man gør sig umage.

En toiletdør bør åbne udad

Fordi:

1. Du så kan forlade toilettet med nyvaskede hænder, uden at være nødt til at tage i dørhåndtaget (hvor alle fyre, der ikke vasker hænder rører…)

2. Det så ikke er muligt at lave det voldsomme “jeg-sætter-ikke-farten-ned-på-vej-hen-mod-døren-for-at-se-om-der-er-optaget”-pres på dørhåndtag og dør, som mange tilsyneladende griber til, når de er trængende. Det er ret skræmmende at opleve, når man sidder på den anden side og koncentrerer sig. Jeg er sikker på det er et spørgsmål om tid, før en dørkarm giver efter…

3. Du slipper for danseri rundt om dør og håndvask, fordi rumme er småt, så du skal klemme dig ind mellem håndvask og toilet, mens du lukker døren og efterfølgende filtre dig ud igen (det er ikke altid sjovt at spille mennesketetris med fuld blære!)

4. Døren oftere stå lukket, da det virker til, at døre der åbner indad, oftere efterlades på klem, end døre der åbner udad.

Selv tak.

Godt svar Maxim

Jeg glemte mine drikkedunke på vej til spinning den anden dag. Hurtigt ind omkring den nærmeste sportsbutik for at købe en substitut, så jeg ikke blev tørlagt henover de to timer i sadlen. De havde min favoritdunk fra Maxim til 40,- hvilket jeg hurtigt fandt i lommen fordelt på to tyvere, som jeg gav til ekspedienten sammen med prismærket, ledsaget af: “jeg har lidt travlt – jeg behøver ikke en kvittering”, hvilket hun svarede ok til.

For jeg tænkte: En drikkedunk fra Maxim – hvad kan gå galt?

Men ak, da jeg fik fyldt vand på og ville have den første slurk, viste en defekt i “tutten” sit grimme ansigt. Vand ned af hage og trøje, og jeg tænkte straks “pokkers – jeg har ikke en kvittering”.

Med forventningen om, at sportsbutikken nok ikke ville være lydhøre, når jeg nu ikke havde et købsbevis, skrev jeg direkte til Maxim i håb om at kunne få et nyt låg med posten eller lign.

Her er, hvad jeg modtog fra Maxim Danmark i dag. God stil!

Enerverende reklamer

I går så jeg en reklameblok i tv. Jeg var for det første skuffet over niveauet, men samtidig heller ikke overrasket. Jeg gætter det er blevet svært at forsvare, at sende andet end “det sikre”. De virksomheder der stadig satser på tv-reklamer, er muligvis også dem, der søger en anden målgruppe end undertegnede.

Jeg studsede over to reklamer, som jeg synes er dårlige, irriterende og ikke hænger sammen; Telia og Føtex.

Telia har en flad reklame, der primært kommunikerer pris og en masse prisskilte, hvor prisen “tæller ned” på et abonnement. Dette under påskud af, at Telia vil gøre noget for de trængte danskere, der synes januar gør “naller på pengepungen” og derfor tilbyde “årets bedste deal”.

Som det fremgår herunder, drejer det sig om 40,- i rabat på et abonnement. Nu skal jeg selvfølgelig ikke spå om resten af året, men hvis det er årets bedste køb, så kommer jyden her ikke til at købe noget i 2012!

Så er der Føtex med deres pudsige, men højst trættende prissangsreklamer. Jeg synes de er for opstillede og “vi-har-ikke-budget-til-at-få-versefødderne-til-at-passe-til-produktet-så-vi-gør-et-stort-nummer-ud-af-at-få-det-til-at-være-kringlet”-agtige. Jeg kan godt rime, så jeg er måske hårdere ramt end de fleste. Sangen og versefodsvoldtægten, er dog ikke det værste.

Det der for alvor bringer mig i et træt humør, er at de mener de “gør mere for mig” (underforstået: “…end andre sammenlignelige supermarkeder”). Det hænger ikke sammen med ensidigt prisfokus – det er jo, hvad et supermarked altid har gjort; tilbud!

Jeg har engang lært, at man ikke må lyve i marketingmateriale. Hvordan kan det her så foregå? Hvem synes Telias tilbud er årets bedste køb? Og hvem synes Føtex gør mere for dig som kunde?

Hvis Telia ville lave årets bedste køb, så skal der vist fjernes et ciffer i prisen – måske ved at bruge de penge de har brugt på TV-kampagne til rabat i stedet?

Og hvis Føtex vil gøre noget mere for mig, så kunne de hyre en sød varepakker, der lægger mine varer i en pose, mens jeg betaler. Give mig en stofpose, jeg kan putte min frugt i (og som kan bruges flere gange), samle ingredienserne til en god og nem aftensmad i en lille kasse, eller gøre det lettere for mig at parkere min cykel. Det vil have værdi, og være noget konkurrenterne ikke gør…

© 2019 Niels Philbert

Theme by Anders NorénUp ↑