I går – en rimelig almindelig mandag – har jeg på fire timer (hvoraf de to blev tilbragt på en spinningcykel) observeret følgende:

  • En ung mand tager en gratisavis i holderen på Amagerbro station…og smider den over skulderen på rulletrappen 12 sekunder senere.
  • En yngre kvinde efterlader en tom sodavandsflaske på venteskursbænken ved Fasanvej station.
  • En lidt mere moden kvinde smider en tændt (2/3 røget) cigaret på fortovet, da bussen ankommer.
  • En fitnessfyr efterlader sin næsten tomme shampoodunk i baderummet efter træning.
  • En anden fitnessfyr har ikke gemt kræfter til at bære sit proteinbarspapir til skraldespanden ved udgangen, så det ender på gulvet.
  • En mand omkring de 40 kommer ud af en kiosk med en pakke smøger, og når (rutineret) at smide både top og bund af den lille gennemsigtige plastfolie fra pakken på gaden henover de 31 meter han går hen til en ventende bil.

På fire timer!

Altsammen noget, jeg så med egne øjne. For det er da ingen hemmelighed, at der ligger tonsvis af skrald og flyder på gaden, som jo må blive henkastet i døgnets andre 20 timer.

Det ville være let at antage rollen som den gamle, sure mand her, men jeg er ikke gammel. Jeg er dog sur.

For det er ganske enkelt for ringe. Det er slapt, og jeg er pinlig over, at disse uansvarlige affaldshenkastere, var på eller omkring min alder. Pinlig, for det er vores generation, der sætter børn i verden nu, og hvad lærer vi så vores efterkommere?!

Affald tjener intet formål på gaden (eller naturen). Jovist gjorde kvinden ved Fasanvej station måske en pantsamlerne en tjeneste, ved at de slap for at rode i affaldsspanden tre meter til højre for hende. Men det ændrer ikke på signalet. Slapheden. Uansvarligheden. Og det ændrer slet ikke på konsekvenserne.

For én ting er, at jeg jo indirekte betaler for oprydningen via min skat. En helt anden er, at fugle og andre uskyldige væsner hver dag dør, fordi vi ikke tager ansvar for vores plastiklåg, lightere, skodder og andre udtjente produkter eller beholdere. Og det er ganske enkelt for dårligt.

image

Billedet viser en død Albatrosunge – kvalt i plastikaffald, som dens mor intetanende har fodret den med, fordi hun troede det var mad. Fotografen hedder Chris Jordan og er i gang med en film om den isolerede ø Midway, hvor denne skæbne udspiller sig dagligt.

Jeg synes, det er en god idé at donere til filmen. Men det er en endnu bedre idé, at du hjælper andre med at forstå, at det er smart, at vi tager ansvar for vores affald.

For jeg ved godt du gør – men det er der tydeligvis mange andre, der ikke gør.