Monthmarts 2014

En pissegod idé

Jeg troede først, det var en joke, men den er god nok. AirPnP er i gang med at lave en crowdsourcet oversigt over steder, hvor du kan slå en streg eller “leave your mark”.

Altså en oversigt over steder, hvor du kan finde et lokalt toilet.

Det er et udbredt procesgreb i forhold til at finde på nye forretningsidéer at sige “som X, men bare for …”, hvor X er en succesfuld virksomhed.

Og det er ikke svært at forestille sig, at flere post-its i forskellige idéfaser har haft “som airbnb, men for toiletter” skrevet på…og så siden forkastet, fordi det bare var sjovt og skævt (som gomore, men for kærester…!?).

Men nu er idéen altså realiseret, og der kommer nye toiletter til hele tiden.

Hvis du er hurtig, kan du tilføje dit, og blære dig med at være nummer to i Danmark ;-):

Har du en badesang?

Ved du, hvor længe du bader? Hvis du er helt fremme på teknologibeatet, ved du, hvor mange skridt du går om dagen, hvor høj din puls er, når du dyrker sport, og hvor uroligt du sover om natten. Men hvor længe bader du?

Det kan måske synes som en umulig opgave at finde ud af, eftersom der endnu ikke er et device på markedet, der måler det…men frygt ej; der er to nemme metoder – en kedelig og en sjov.

Den kedelige er at tage tid med et stopur. Start når du tager badehætten på. Stop, når du har tørret dig nok til at vandet ikke afliver uret. Aflæs resultatet. Easy – og båååring.

Den sjove

Jeg hører musik, når jeg er i bad. Og jeg var begyndt at lægge mærke til, at der godt kunne gå to-tre-fire sange, før jeg tog mig sammen til at slukke og komme videre med mit liv. Det var nemt lige at sige én sang mere, så stopper jeg… – og badet er også et rigtig godt lille frirum, hvor mange idéer opstår (det kender du helt sikkert).

I forbindelse med mit selvmåleri omkring elforbrug, daglige skridt, puls osv., er der gået sport i at finde steder, hvor jeg kan få reelle data om mit forbrug, og på baggrund af indsigten beslutte, om der skal optimeres.

Så da jeg blev bevidst om badelængden, var det klart, at jeg godt kunne skære ned og dermed spare vand. Vandbesparelse er jo en nobrainer både økonomisk og miljømæssigt.

Så i sidste uge, udvalgte jeg denne sang som min badesang:

Den udmærker sig først og fremmest ved at være en sød sang, der giver gode vibes. Og så har den et fint break ved 3.30. Når breaket kom, vidste jeg, at jeg var over halvvejs og havde tre minutter tilbage at bade i (hvis jeg ville). Jeg skulle have sluttet badet inden sangen var slut – altså inden 6.39, hvilket break nummer to ved 5.49 hjalp med at minde om.

Lykkedes det, ville jeg reducere mit bad med minimum 3,5 minut. Det er mere end 30 % – og det betyder dermed også en besparelse på 30 % på vandmåleren. Bum!

Succes!

Det lykkedes, og faktisk så godt, at jeg i denne uge bader til denne sang:

Endnu et lækkert track, der sikrer den gode badestemning, og samtidig er halvandet minut kortere end Skogsrå-nummeret fra sidste uge. Breaket, der minder om, at jeg skal stoppe med at nulre med min shampoohanekam ligger lige før 3 minutter.

Indtil nu går det altså fremragende, og jeg har reduceret mit (bade)vandforbrug med mere end 50 % – uden at det er en træls pligt. Og det har taget under en uge at komme hertil!

Næste uges sang er allerede valgt – og jeg går nu efter at komme under 4 minutter!

Usikkerhed styrker kreativitet

Når jeg taler med lønmodtagere, er der to ting der virker særligt dragende ved livet som selvstændig: fleksibiliteten og muligheden for vælge sine opgaver (hvilket jeg tolker som muligheden for at sige nej til ting man ikke har lyst til).

Når jeg så spørger, hvorfor de så ikke gør det, så er top 1 argumentet: “jeg vælger sikkerheden i et fast job med fast indkomst”.

Men hvor sikkert er et fast job?

(Over)bevis din indtægt

Banker giver bevilling på lån uden store krydsforhør og mistænkelige miner, såfremt låntager er i fast job. Hvorimod jeg ofte hører fra virksomhedsejere, at de oplever, de skal (over)bevise en masse, til trods for god omsætning og bundlinje.

Der er masser af snak, omtale og eksempler på, at dét at være selvstændig betragtes som værende usikkert, hvorimod dét at være lønmodtager, er sikkert.

Men tager vi fx en funktionæransættelse, så har du tre måneders løn, hvis du bliver fyret. Lidt mere, hvis du har været i virksomheden i nogle år. I et arbejdsmarked, der for de fleste ikke ligefrem er nemt at få job i, så kan jeg ikke lade være at tænke over, hvor sikker en fast stilling så egentlig er? Om sikkerheden er en sovepude.

Usikkerheden er et vilkår

Fordelen ved at være selvstændig er, at det på ingen måde er nyt at få et nej. At det er en del af hverdagen at motivere, hvorfor kunderne skal købe varen; hver dag vise, hvorfor det giver større værdi at være kunde, end at sige nej tak.

Man lærer at forstå, at udviklingen hos en kunde kan gå et sted hen, hvor der er brug for større, mindre eller helt andre kræfter. Det er naturligt. Og selvom det er ærgeligt når man skiller vej med en kunde – af den ene eller anden grund – så er det med i bevidstheden hele vejen igennem. Det kommer ikke som et chok.

Det gør det naturligt at indrette livet på en måde, der får tingene til at hænge sammen og tager højde for ups and downs. Et liv, der får udgifter til at svare til indtægter, og plads til at fejre overskuddet når det er der – og finde andre ting at opleve, når der ikke er penge til en tur til Berlin eller på gourmetrestaurant.

Op-ad-bakke bliver til en optur, hvis mindsettet er indstillet på muligheder. Nedturen bliver til et læringspunkt og engang imellem afsæt til at springe op på et nyt niveau.

Vi selvstændige bliver mere kreative, hvis vi pakker violinen lidt væk, og går til en omskiftende hverdag med en mulighedsattitude. Jeg er sikker på, lønmodtagere kan lykkes med at gøre det samme.

Men så er de jo ikke lønmodtagere mere; så er de mulighedsiværksættere!

Få nu dit eget domæne

Det kan måske virke lidt nørdet, at have sit eget domæne. Jeg har endda hørt én kalde det selviscenesættende. Det er dog noget fjol, for der er en bunke gode grunde til at få sit eget domæne – alene for at have styr på sin emailadresse. Også i fremtiden.

Sagen er nemlig, at man aldrig ved, hvad der sker. Med hotmail, Gmail, Yahoo, dit teleselskab, din internetudbyder eller din fætters ven Anders, der lige har fikset en mailadresse til dig på hans @gam3r4layf.org domæne…

Et godt eksempel er Telenor, der har indset, at man ikke kan have nogle tusinde gamle emailbrugere på domæner, som man har overtaget i forbindelse med opkøb af konkurrenter, og så nedprioritere driften og ikke udbygge servicen. Det koster – og kunderne bliver utilfredse.
Det er ikke fedt, så de lukker servicen ned. Mange tusinde brugere skal nu – i hast – finde en ny mailadresse, hvilket er noget bøvl. Se bare Martin.

Det understreger pointen; du skal tage din emailadresse seriøst.

Data til salg

Udover risikoen for, at en emailservice, du ikke betaler for, pludselig lukker ned, er der den måske endnu større grund til handling; data er en handelsvare.
Gmail bruger fx indholdet i dine emails til at vise mere relevante annoncer i gmail-interfacet. Lige netop dét, kan måske være en fin ting. Den gratis emailservice betyder dog i det hele taget, at du ikke ved, hvad der ellers sker med dine data: if you are not paying, you are the product.

Det er oplagt og det er billigt

I min familie har vi siden 1999 haft vores eget domæne priestyard.dk og det har været fedt. Det er nemt at regne adressen ud, når man forstår sammenhængen mellem den engelske udgave af vores familienavn og så blot skal sætte fornavn eller kaldenavn foran snabel-a’et for at få kontakt.

Vi gav 50,-/md. i 1999. For nogle år siden skiftede vi til one.com og det har været helt igennem fint. Til omkring 10,-/md. er det virkelig value-for-money. Der er mange andre, men one.com får en anbefaling.

Hvis du er klar til at snuppe dit eget domæne og dermed tage ansvar for din digitale postadresse, så kommer her et par heads up og tips:

Et godt domænenavn?

Jeg kan skrive rigtig meget om domænenavne (og navngivning i det hele taget), men det gør jeg en anden dag. I forhold til din kommende emailadresse, så sørg for det er et rimelig logisk domæne, og det er nemt at forstå over telefonen. “er knuzzapigen.dk med ét eller to z’er?” bliver trættende at forklare efter de første ti gange. (domænet er i øvrigt ledigt)

I 1999 skulle vi finde familiedomænet og var udfordret med et æ i efternavnet. Så vi valgte at tage den engelske oversættelse. Nu om dage er understøttelsen af æ, ø og å bedre, men den er langt fra god; tænk fx på, at din ven i Spanien ikke har nogen af de tre danske bogstaver på sit tastatur…

Er du fri af de internetbesværlige danske bogstaver, så tjek om efternavn.dk er ledigt. Er det optaget, så vær lidt kreativ; er der noget I ofte bliver kaldt i familien eller kan et kælenavn baseret på efternavnet bruges? Personligt synes jeg thejensens.dk er en ret fin løsning på, at jensen.dk var snuppet. Måske famefternavn.dk eller familienefternavn.dk er ledige.

Domæne til dig selv

Reglen om at gøre det simpelt og uden danske bogstaver gælder også, hvis du er ude efter et domæne til dig selv. Her er der dog som regel flere muligheder, da du kun skal tænke på at domænet skal repræsentere dig selv. Det kan derfor også være noget helt andet end det oplagte fornavnefternavn.dk

Igen er det vigtigste egentlig bare, at du får dit eget domæne, så du ikke er til salg i samme grad, eller lever i frygten for at din email pludselig bliver lukket.

Selv har jeg domænet nielsphilbert.dk og nippr.dk (og en stak andre). NIPPR var mine initiatiler i et tidligere job (baseret på NIels Philbert PRæstegaard) og har hængt ved. Jeg har valgt at bruge den korteste af de to domæner som min private mail, da det bare er hurtigere at skrive.

Når du har fundet dit domæne og skal have det registreret et sted (et hostingfirma), så være opmærksom på, at udbyderen kan håndtere såkaldt IMAP og ikke kun POP3.

IMAP eller POP3

Her kunne være en teknisk forklaring af forskellen, men lad os bare tage den korte version. Bogstaverne dækker over to forskellige måder at håndtere emails på:

POP3 giver den computer, der kommer først til serveren lov at downloade mailen – og derefter slettes mailen fra serveren. Dvs. henter du den på din computer og senere vil finde den på din smartphone, så kan det ikke (umiddelbart) lade sig gøre.
POP3 var smart dengang harddiske kostede mange penge, og man derfor var interesseret i at få vippet mailen væk fra mailserveren hurtigst muligt (så den ikke optog plads). Det er ikke en udfordring i dag, hvor plads er megabillig. Og så er det slet ikke smart, når man nu har mere end ét sted at læse emails (computer, tablet, en computer, smartphone, webmail osv.). Derfor skal du gå efter

IMAP der fungerer ved, at hvert device synkroniserer antallet af mails med serveren. Det betyder at læser du en mail på din smartphone og lader den ligge i indbakken, så vil den også være i indbakken på din computer, når du har synkroniseret (hentet) emails.

Denne teknologi opbevarer altså alle mails på serveren, hvilket betyder du faktisk skal bruge diskplads, men mails* fylder ikke alverden (det er de uslettede vedhæftede filer, der tager plads!), så det er sjældent en udfordring.

Hvad koster det?

Et .dk-domæne koster 45,-/året i brugsretsgebyr. Det betales til en organisation der hedder dk-hostmaster – enten direkte, eller indirekte igennem din webhost.
Hostingen koster lidt mere, da det er her, der rent faktisk slides på noget maskineri. Din webhost kan fx være one.com, men der er rigtig mange om buddet. Og priserne svinger ligesom priserne på printere og gulerødder. One.com tager pt. 135,-/året for deres mindste pakke.

Det er dét. Alt i alt koster det altså 180,-/året at have sin helt egen emailadresse. Det er 15,- om måneden = en kop standardkaffe på en tankstation i provinsen.

Så afsted og opret dét domæne, så du kan få sat det hele op og begynde at fortælle verden, at du nu har din egen mailadresse…og giver fingeren til datasugerne.

Hvad koster en iPhone i timen?

Jeg gør investeringer op i timer. Det kan måske virke lidt autistisk, og måske er det faktisk lige, hvad det er. Det synes jeg i givet fald er ok. For jeg har stor respekt for autister – og jeg synes det giver værdi.

Da jeg ville købe en ny iPhone for et par måneder siden, stod jeg med en investering på 6000,- foran mig.

Det er en anseelig sum, vil de fleste – med rette – mene. Det synes jeg også. Men er det dyrt? Eller er det blot mange penge?

iPhoneværdiberegning

For værdiberegning handler ikke kun om, hvor lang tid noget holder. Det handler om at udregne kostprisen i brugstiden:
Jeg bruger min iPhone meget. Af de knap 100 apps jeg har installeret, bruger jeg mere end 40 af dem ugentligt. I en eller anden funktion, bruger jeg min iPhone 4-8 timer om dagen*

Lad os bare regne med det mindste af de tal: 4 timer.

Min tidligere iPhone holdt 2 år. 365 dage på et år = 1460 timer på et år. 2 år = 2920 timer lifetime.

Jeg betaler 6000,- og det giver mig så – lavt sat – en kostpris på lige over kr 2,- pr. time.

Det synes jeg fanden fløjteme er value for money!

Hvad koster det at køre i tog?

Aarhus – København: 382,- for tre timers togtur. Det er mere end 127,-/timen. Tager du turen med en flink bilist via gomore.dk, er det halv pris.

Bio? En to timers film inkl. sukkerstads for 50,- = omkring 70,-/timen.

Tor Nørretranders’ Det generøse menneske; 35,-/timen, hvis du insisterer på papir (og læser den på en eftermiddag). Under 7,-/timen hvis du læser digitalt – eller meget langsomt.
Og nogle få øre pr. time, hvis du læser den nogle gange over de næste par år (hvilket du bør) – og indregner alle de tanker den sætter i gang…

Hvad med cyklen?

Min nuværende cykel står i omkring 5000,- og jeg forventer den holder fem år (så længe jeg husker at spænde den fast til et solidt skilt. Hver gang!).

Jeg bruger den en time om dagen i snit = 1800 timer lifetime. Det er kr 2,78/time.

Dog kræver en cykel vedligehold, og jeg skal skifte dæk og reservedele en håndfuld gange. Lad os sige 100,-/måned, så der er råd til, at jeg kan få en fagmand til at lave service og skifte dele. Så er kostprisen pludselig tættere på 6,- per time, men så er min cykel også super velholdt og velkørende (og kan nok holde væsentlig længere end fem år…eller sælges brugt for en hvis sum).

Regn den ud

Jeg siger ikke alt skal gøres op i penge eller hårde værdiberegninger. Det kan bare være lettere at spotte de ting, der skal prioriteres over andre – eller hvor du måske godt kunne investere lidt ekstra, fordi det skaber værdi eller glæde hver gang du investerer et par kroner.

Regner du timeprisen ud, bliver det pludselig muligt at tale om gode investeringer kontra dårlige investeringer. Dem kan du så sammenholde med hvad de to kategorier bidrager med af gode henholdsvis dårlige oplevelser.

Og så træffer du pludselig væsentlig bedre beslutninger.

Do the math.

*Som foretrukken musik- og podcastafvikler, samt RSS-device, går der hurtigt nogle timer. Og jeg har endda ikke indregnet, at den hver nat tracker hvor meget jeg bevæger mig, mens jeg sover og altid gør det muligt at komme i kontakt med mig for mine nærmeste…

© 2019 Niels Philbert

Theme by Anders NorénUp ↑