Når jeg taler med lønmodtagere, er der to ting der virker særligt dragende ved livet som selvstændig: fleksibiliteten og muligheden for vælge sine opgaver (hvilket jeg tolker som muligheden for at sige nej til ting man ikke har lyst til).

Når jeg så spørger, hvorfor de så ikke gør det, så er top 1 argumentet: “jeg vælger sikkerheden i et fast job med fast indkomst”.

Men hvor sikkert er et fast job?

(Over)bevis din indtægt

Banker giver bevilling på lån uden store krydsforhør og mistænkelige miner, såfremt låntager er i fast job. Hvorimod jeg ofte hører fra virksomhedsejere, at de oplever, de skal (over)bevise en masse, til trods for god omsætning og bundlinje.

Der er masser af snak, omtale og eksempler på, at dét at være selvstændig betragtes som værende usikkert, hvorimod dét at være lønmodtager, er sikkert.

Men tager vi fx en funktionæransættelse, så har du tre måneders løn, hvis du bliver fyret. Lidt mere, hvis du har været i virksomheden i nogle år. I et arbejdsmarked, der for de fleste ikke ligefrem er nemt at få job i, så kan jeg ikke lade være at tænke over, hvor sikker en fast stilling så egentlig er? Om sikkerheden er en sovepude.

Usikkerheden er et vilkår

Fordelen ved at være selvstændig er, at det på ingen måde er nyt at få et nej. At det er en del af hverdagen at motivere, hvorfor kunderne skal købe varen; hver dag vise, hvorfor det giver større værdi at være kunde, end at sige nej tak.

Man lærer at forstå, at udviklingen hos en kunde kan gå et sted hen, hvor der er brug for større, mindre eller helt andre kræfter. Det er naturligt. Og selvom det er ærgeligt når man skiller vej med en kunde – af den ene eller anden grund – så er det med i bevidstheden hele vejen igennem. Det kommer ikke som et chok.

Det gør det naturligt at indrette livet på en måde, der får tingene til at hænge sammen og tager højde for ups and downs. Et liv, der får udgifter til at svare til indtægter, og plads til at fejre overskuddet når det er der – og finde andre ting at opleve, når der ikke er penge til en tur til Berlin eller på gourmetrestaurant.

Op-ad-bakke bliver til en optur, hvis mindsettet er indstillet på muligheder. Nedturen bliver til et læringspunkt og engang imellem afsæt til at springe op på et nyt niveau.

Vi selvstændige bliver mere kreative, hvis vi pakker violinen lidt væk, og går til en omskiftende hverdag med en mulighedsattitude. Jeg er sikker på, lønmodtagere kan lykkes med at gøre det samme.

Men så er de jo ikke lønmodtagere mere; så er de mulighedsiværksættere!