CategoryBodyhacks

5 evner du træner med meditation

Jeg har mediteret on/off over det sidste års tid (mest off). Siden en hel måned i træk i februar, er det dog blevet en mere og mere fast del af min dag.

Hvis du aldrig har prøvet at prioritere 10 minutter alene med dig selv (uden andre former for stimulering), så vil jeg opfordre dig til at give det et skud.

For at gøre det ekstra attraktivt, har jeg samlet fem evner, du træner, hvis du mediterer dagligt. Evner som du kan bruge i mange andre dele af dit liv og som gør meditationen til en superpower for dig.

Continue reading

Månedens eksperiment: Meditation

I 2016 har jeg ladet mig inspirere af min ven Søren, der sidste år levede efter et specifikt madprincip en måned af gangen (vegetar én måned, ingen sukker en anden måned osv.).

Jeg vil dog ikke fokusere (udelukkende) på mad/kost, men prøve en bredere palette af eksperimenter. Og du skal selvfølgelig være med – hvis du har lyst.

Continue reading

Fem ting jeg lærte af at ro 80.000 meter på 19 dage

romaskiner

Den 18. maj, havde jeg sejlet i kano 10 gange, kajak to gange og siddet i en indendørsromaskine fem gange.

Jeg var i gang med at prøve vaneændringer af på egen krop, og havde netop droslet mine spinningtimer ned grundet sommer. Jeg søgte efter noget, der både var godt for mig rent fysisk, og som kunne tjene som et eksperiment omkring opbygning af vaner.

Tirsdag d. 19. maj gik jeg derfor over i mit lokale fitnesscenter med et mål om at ro 1000 meter i en romaskine. En meget overkommelig opgave, som jeg havde gjort et par gange før som opvarmning til styrketræning.

Min tilgang var dog anderledes denne gang, for nu var de 1000 meter mit primære mål.

Continue reading

Hvad er en peberfrugt værd?

hvad-er-en-peberfrugt-vaerd

Jeg kan rigtig godt lide peberfrugt. Faktisk er det nok min absolut yndlingsfrugt (der bliver opfattet som værende en grøntsag). Jeg kan spise peberfrugt i alle tænkelige variationer, og bliver ikke rigtig træt af det.

Der er tit diskussioner omkring, at prisen på frugt og grønt er høj, og det skal være billigere, hvis vi skal have flere til at vælge grøntsager frem for tomme kalorier som slik og chips.

Det fik mig til at se på tallene og forholde mig til værdien, og det har fuldstænding ændret mit syn på peberfrugter (og andre grøntsager).

Continue reading

Har du en badesang?

Ved du, hvor længe du bader? Hvis du er helt fremme på teknologibeatet, ved du, hvor mange skridt du går om dagen, hvor høj din puls er, når du dyrker sport, og hvor uroligt du sover om natten. Men hvor længe bader du?

Det kan måske synes som en umulig opgave at finde ud af, eftersom der endnu ikke er et device på markedet, der måler det…men frygt ej; der er to nemme metoder – en kedelig og en sjov.

Den kedelige er at tage tid med et stopur. Start når du tager badehætten på. Stop, når du har tørret dig nok til at vandet ikke afliver uret. Aflæs resultatet. Easy – og båååring.

Den sjove

Jeg hører musik, når jeg er i bad. Og jeg var begyndt at lægge mærke til, at der godt kunne gå to-tre-fire sange, før jeg tog mig sammen til at slukke og komme videre med mit liv. Det var nemt lige at sige én sang mere, så stopper jeg… – og badet er også et rigtig godt lille frirum, hvor mange idéer opstår (det kender du helt sikkert).

I forbindelse med mit selvmåleri omkring elforbrug, daglige skridt, puls osv., er der gået sport i at finde steder, hvor jeg kan få reelle data om mit forbrug, og på baggrund af indsigten beslutte, om der skal optimeres.

Så da jeg blev bevidst om badelængden, var det klart, at jeg godt kunne skære ned og dermed spare vand. Vandbesparelse er jo en nobrainer både økonomisk og miljømæssigt.

Så i sidste uge, udvalgte jeg denne sang som min badesang:

Den udmærker sig først og fremmest ved at være en sød sang, der giver gode vibes. Og så har den et fint break ved 3.30. Når breaket kom, vidste jeg, at jeg var over halvvejs og havde tre minutter tilbage at bade i (hvis jeg ville). Jeg skulle have sluttet badet inden sangen var slut – altså inden 6.39, hvilket break nummer to ved 5.49 hjalp med at minde om.

Lykkedes det, ville jeg reducere mit bad med minimum 3,5 minut. Det er mere end 30 % – og det betyder dermed også en besparelse på 30 % på vandmåleren. Bum!

Succes!

Det lykkedes, og faktisk så godt, at jeg i denne uge bader til denne sang:

Endnu et lækkert track, der sikrer den gode badestemning, og samtidig er halvandet minut kortere end Skogsrå-nummeret fra sidste uge. Breaket, der minder om, at jeg skal stoppe med at nulre med min shampoohanekam ligger lige før 3 minutter.

Indtil nu går det altså fremragende, og jeg har reduceret mit (bade)vandforbrug med mere end 50 % – uden at det er en træls pligt. Og det har taget under en uge at komme hertil!

Næste uges sang er allerede valgt – og jeg går nu efter at komme under 4 minutter!

© 2018 Niels Philbert

Theme by Anders NorénUp ↑