CategoryGenerelt

En pissegod idé

Jeg troede først, det var en joke, men den er god nok. AirPnP er i gang med at lave en crowdsourcet oversigt over steder, hvor du kan slå en streg eller “leave your mark”.

Altså en oversigt over steder, hvor du kan finde et lokalt toilet.

Det er et udbredt procesgreb i forhold til at finde på nye forretningsidéer at sige “som X, men bare for …”, hvor X er en succesfuld virksomhed.

Og det er ikke svært at forestille sig, at flere post-its i forskellige idéfaser har haft “som airbnb, men for toiletter” skrevet på…og så siden forkastet, fordi det bare var sjovt og skævt (som gomore, men for kærester…!?).

Men nu er idéen altså realiseret, og der kommer nye toiletter til hele tiden.

Hvis du er hurtig, kan du tilføje dit, og blære dig med at være nummer to i Danmark ;-):

Usikkerhed styrker kreativitet

Når jeg taler med lønmodtagere, er der to ting der virker særligt dragende ved livet som selvstændig: fleksibiliteten og muligheden for vælge sine opgaver (hvilket jeg tolker som muligheden for at sige nej til ting man ikke har lyst til).

Når jeg så spørger, hvorfor de så ikke gør det, så er top 1 argumentet: “jeg vælger sikkerheden i et fast job med fast indkomst”.

Men hvor sikkert er et fast job?

(Over)bevis din indtægt

Banker giver bevilling på lån uden store krydsforhør og mistænkelige miner, såfremt låntager er i fast job. Hvorimod jeg ofte hører fra virksomhedsejere, at de oplever, de skal (over)bevise en masse, til trods for god omsætning og bundlinje.

Der er masser af snak, omtale og eksempler på, at dét at være selvstændig betragtes som værende usikkert, hvorimod dét at være lønmodtager, er sikkert.

Men tager vi fx en funktionæransættelse, så har du tre måneders løn, hvis du bliver fyret. Lidt mere, hvis du har været i virksomheden i nogle år. I et arbejdsmarked, der for de fleste ikke ligefrem er nemt at få job i, så kan jeg ikke lade være at tænke over, hvor sikker en fast stilling så egentlig er? Om sikkerheden er en sovepude.

Usikkerheden er et vilkår

Fordelen ved at være selvstændig er, at det på ingen måde er nyt at få et nej. At det er en del af hverdagen at motivere, hvorfor kunderne skal købe varen; hver dag vise, hvorfor det giver større værdi at være kunde, end at sige nej tak.

Man lærer at forstå, at udviklingen hos en kunde kan gå et sted hen, hvor der er brug for større, mindre eller helt andre kræfter. Det er naturligt. Og selvom det er ærgeligt når man skiller vej med en kunde – af den ene eller anden grund – så er det med i bevidstheden hele vejen igennem. Det kommer ikke som et chok.

Det gør det naturligt at indrette livet på en måde, der får tingene til at hænge sammen og tager højde for ups and downs. Et liv, der får udgifter til at svare til indtægter, og plads til at fejre overskuddet når det er der – og finde andre ting at opleve, når der ikke er penge til en tur til Berlin eller på gourmetrestaurant.

Op-ad-bakke bliver til en optur, hvis mindsettet er indstillet på muligheder. Nedturen bliver til et læringspunkt og engang imellem afsæt til at springe op på et nyt niveau.

Vi selvstændige bliver mere kreative, hvis vi pakker violinen lidt væk, og går til en omskiftende hverdag med en mulighedsattitude. Jeg er sikker på, lønmodtagere kan lykkes med at gøre det samme.

Men så er de jo ikke lønmodtagere mere; så er de mulighedsiværksættere!

Hvad koster en iPhone i timen?

Jeg gør investeringer op i timer. Det kan måske virke lidt autistisk, og måske er det faktisk lige, hvad det er. Det synes jeg i givet fald er ok. For jeg har stor respekt for autister – og jeg synes det giver værdi.

Da jeg ville købe en ny iPhone for et par måneder siden, stod jeg med en investering på 6000,- foran mig.

Det er en anseelig sum, vil de fleste – med rette – mene. Det synes jeg også. Men er det dyrt? Eller er det blot mange penge?

iPhoneværdiberegning

For værdiberegning handler ikke kun om, hvor lang tid noget holder. Det handler om at udregne kostprisen i brugstiden:
Jeg bruger min iPhone meget. Af de knap 100 apps jeg har installeret, bruger jeg mere end 40 af dem ugentligt. I en eller anden funktion, bruger jeg min iPhone 4-8 timer om dagen*

Lad os bare regne med det mindste af de tal: 4 timer.

Min tidligere iPhone holdt 2 år. 365 dage på et år = 1460 timer på et år. 2 år = 2920 timer lifetime.

Jeg betaler 6000,- og det giver mig så – lavt sat – en kostpris på lige over kr 2,- pr. time.

Det synes jeg fanden fløjteme er value for money!

Hvad koster det at køre i tog?

Aarhus – København: 382,- for tre timers togtur. Det er mere end 127,-/timen. Tager du turen med en flink bilist via gomore.dk, er det halv pris.

Bio? En to timers film inkl. sukkerstads for 50,- = omkring 70,-/timen.

Tor Nørretranders’ Det generøse menneske; 35,-/timen, hvis du insisterer på papir (og læser den på en eftermiddag). Under 7,-/timen hvis du læser digitalt – eller meget langsomt.
Og nogle få øre pr. time, hvis du læser den nogle gange over de næste par år (hvilket du bør) – og indregner alle de tanker den sætter i gang…

Hvad med cyklen?

Min nuværende cykel står i omkring 5000,- og jeg forventer den holder fem år (så længe jeg husker at spænde den fast til et solidt skilt. Hver gang!).

Jeg bruger den en time om dagen i snit = 1800 timer lifetime. Det er kr 2,78/time.

Dog kræver en cykel vedligehold, og jeg skal skifte dæk og reservedele en håndfuld gange. Lad os sige 100,-/måned, så der er råd til, at jeg kan få en fagmand til at lave service og skifte dele. Så er kostprisen pludselig tættere på 6,- per time, men så er min cykel også super velholdt og velkørende (og kan nok holde væsentlig længere end fem år…eller sælges brugt for en hvis sum).

Regn den ud

Jeg siger ikke alt skal gøres op i penge eller hårde værdiberegninger. Det kan bare være lettere at spotte de ting, der skal prioriteres over andre – eller hvor du måske godt kunne investere lidt ekstra, fordi det skaber værdi eller glæde hver gang du investerer et par kroner.

Regner du timeprisen ud, bliver det pludselig muligt at tale om gode investeringer kontra dårlige investeringer. Dem kan du så sammenholde med hvad de to kategorier bidrager med af gode henholdsvis dårlige oplevelser.

Og så træffer du pludselig væsentlig bedre beslutninger.

Do the math.

*Som foretrukken musik- og podcastafvikler, samt RSS-device, går der hurtigt nogle timer. Og jeg har endda ikke indregnet, at den hver nat tracker hvor meget jeg bevæger mig, mens jeg sover og altid gør det muligt at komme i kontakt med mig for mine nærmeste…

Elmål eller selvmål?

Jeg tænkte lige på noget. Var det ikke en idé at spare noget strøm? At Danmark melder sig ind i klimakampen og nedsætter energiforbruget på strøm markant på den korte bane, så vi får noget opmærksomhed og viser, at det sagtens kan lade sig gøre?

Det kræver faktisk bare, at vi lige ændrer lidt på det nuværende system, så det virkelig batter at gøre en indsats for at få elmåleren til at snurre langsommere. Her er min idé:

I dag betaler man lineært for sit strømforbrug som privatkunde. Forbruger man 100 kWh mere, så betaler man for 100 kW og omvendt. Det er logisk, men det er ikke særlig motiverende for at gøre en ekstra indsats.

Et gennemsnitligt elforbrug i et hus med fire personer er 5181 kWh/år. Et meget lavt forbrug sættes til 4300 kWh. (i en lejlighed er forbruget lavere).

Elprisen baserer sig på elselskab og geografisk placering i landet, men ligger pt. på knap kr. 2,50/kWh, som jeg derfor bruger som en afrundet pris her. Huset med fire beboere betaler altså lige under 13.000,- om året i el ved et forbrug på 5181 kWh.

image

Ud fra den nuværende lineære afregningsmodel, vil vi kunne påvirke forbruget ved at hæve elprisen. I praksis vil dette dog kun kunne ske med få procent (eller mindre) pr. år. Igen; ingen reel motivation for at gøre noget ekstra nu og her. Og det kan også diskuteres, om elprisen behøver være højere – i hvert fald for det “rimelige forbrug” som borger i et moderne I-land…

Min idé er derfor, at vi i stedet for en lineær afregning, laver en afregning med et knæk. Fx et knæk ved 3000 kWh, så forbruget under 3000 kWh afregnes til en væsentlig lavere elpris (ja chok – staten sætter elprisen ned!? sikke en overskrift!). Til gengæld hæver vi så elprisen for forbruget over 3000 kWh.

Vi kunne jo sige 1,50/kWh for de første 3000 kWh og 4,-/kWh over 3000.

Familien i huset får nu en elregning på godt 13.200,- (cirka 300,- ekstra om året).
Kan de til gengæld spare bare 10 % af deres strømforbrug (cirka 500 kWh), tjener de nu pludselig 2000,-/år!

Lægger de sig i selen og sparer 20 % af strømmen, er der besparelse på over 4000,-/år. Det er mere end 330,- om måneden = gratis internet eller økologisk svinekød i stedet for forpinte industrigrise!

En sådan afregningsform, ville motivere til at finde og udfase strømtyvene i huset + give større bevidsthed om, hvad elektroniske dimser faktisk kræver af stikkontakten.

Knækket skal selvfølgelig ligge forskelligt afhængig af boligtype (man bruger tilsyneladende bare mere strøm i et hus end i en lejlighed), og husstande med elvarme kunne få en dispensationsordning med en lidt højere grænse osv.

Oveni dette meldes en officiel plan ud om, at skæringsgrænsen over 10 år går fra 3000 kWh til 2000 kWh, hvilket vil gøre det attraktivt for producenter af elektronik at udvikle endnu mere energieffektive produkter.

Bum!

Nu skal vi så bare lige have en visionær klima- og energiminister på banen, som gerne vil gøre “det rigtige” og vise Danmark som et foregangsland, i stedet for at fokusere på at staten måske taber lidt indtægter på elafgiften.

Kom så Danmark!

Men hvem tager skraldet?

I går – en rimelig almindelig mandag – har jeg på fire timer (hvoraf de to blev tilbragt på en spinningcykel) observeret følgende:

  • En ung mand tager en gratisavis i holderen på Amagerbro station…og smider den over skulderen på rulletrappen 12 sekunder senere.
  • En yngre kvinde efterlader en tom sodavandsflaske på venteskursbænken ved Fasanvej station.
  • En lidt mere moden kvinde smider en tændt (2/3 røget) cigaret på fortovet, da bussen ankommer.
  • En fitnessfyr efterlader sin næsten tomme shampoodunk i baderummet efter træning.
  • En anden fitnessfyr har ikke gemt kræfter til at bære sit proteinbarspapir til skraldespanden ved udgangen, så det ender på gulvet.
  • En mand omkring de 40 kommer ud af en kiosk med en pakke smøger, og når (rutineret) at smide både top og bund af den lille gennemsigtige plastfolie fra pakken på gaden henover de 31 meter han går hen til en ventende bil.

På fire timer!

Altsammen noget, jeg så med egne øjne. For det er da ingen hemmelighed, at der ligger tonsvis af skrald og flyder på gaden, som jo må blive henkastet i døgnets andre 20 timer.

Det ville være let at antage rollen som den gamle, sure mand her, men jeg er ikke gammel. Jeg er dog sur.

For det er ganske enkelt for ringe. Det er slapt, og jeg er pinlig over, at disse uansvarlige affaldshenkastere, var på eller omkring min alder. Pinlig, for det er vores generation, der sætter børn i verden nu, og hvad lærer vi så vores efterkommere?!

Affald tjener intet formål på gaden (eller naturen). Jovist gjorde kvinden ved Fasanvej station måske en pantsamlerne en tjeneste, ved at de slap for at rode i affaldsspanden tre meter til højre for hende. Men det ændrer ikke på signalet. Slapheden. Uansvarligheden. Og det ændrer slet ikke på konsekvenserne.

For én ting er, at jeg jo indirekte betaler for oprydningen via min skat. En helt anden er, at fugle og andre uskyldige væsner hver dag dør, fordi vi ikke tager ansvar for vores plastiklåg, lightere, skodder og andre udtjente produkter eller beholdere. Og det er ganske enkelt for dårligt.

image

Billedet viser en død Albatrosunge – kvalt i plastikaffald, som dens mor intetanende har fodret den med, fordi hun troede det var mad. Fotografen hedder Chris Jordan og er i gang med en film om den isolerede ø Midway, hvor denne skæbne udspiller sig dagligt.

Jeg synes, det er en god idé at donere til filmen. Men det er en endnu bedre idé, at du hjælper andre med at forstå, at det er smart, at vi tager ansvar for vores affald.

For jeg ved godt du gør – men det er der tydeligvis mange andre, der ikke gør.

Blændende omtågethed

Juledagene bragte en del bilkørsel i regn, tåge og mørke med sig. Og det fik mig til at forstå, at det måske er på tide med lidt serviceinfo angående brug af tågelygter.

image

Reglerne i lovgivningen er ikke helt klare og lidt snørklet formuleret, så samlet via forskellige kilder, kommer her et par hints til god, korrekt og hensigtsmæssig brug af tågelygter:

Fremadrettet tågelys
Da jeg havde en Ford Escort, synes jeg det så badass ud at køre med tågeforlygter tændt, i stedet for almindeligt nærlys (og ja, jeg er blevet klogere på paradokset i Ford og badass’ness).
Det er lovligt, men kun udenfor lygtetændingstiden (altså om dagen = efter solopgang, inden solnedgang) og forudsat, at der er slukket for nærlys/kørelys. Sagt lidt kortere; hvis du synes det er smart med det “lavere lys”, må du godt køre med fremadrettede tågelygter om dagen så længe du slukker nærlys imens.

Efter mørkets frembrud er det ikke tilladt, medmindre det rent faktisk er så tåget, at du ikke kan se vejen, medmindre du tænder for det lavererettede lys (og igen skal du så slukke nærlys/kørelys). For de fleste er det både sikrere og bedre, at du bare sætter hastigheden yderligere ned. Hvilket dog fører os til en vigtig pointe omkring bagudrettet tågelys.

Bagudrettet tågelys
Tågelys rettet bagud handler nemlig om én ting; at undgå at få en ubuden gæst op bagi (no pun intended).
Brugt forkert er bagudrettet tågelys ret generende – og dét, der i følge mine juleobservationer, bliver brugt forkert konstant.

En simpel guide: er det så tåget, at du kører med lavere hastighed end man kan forvente på pågældende vejtype og/eller er du usikker på, om bagfrakommende biler kan se dig, når de er mindre end 100 meter fra dig, så tænder du bagudrettet tågelys.
Husk; målet er, at bilister bag dig, ser dig i tide, så de ikke hamrer op i din bagsmæk. Det betyder således også at du:

  • skal slukke bagudrettet tågelys, så snart du har en bagvedkørende, som er tæt nok på, til at se dig.
  • ikke skal tænde, hvis du er en af de forreste af tre biler i tåget vejr. Her er det kun den bagerste bil, der skal have ekstra blus på bagperronen.
  • ikke skal tænde det, blot du kan se lidt tåge på en mark eller hører om det i radioen
  • ikke skal tænde det, fordi det regner, men du ellers ingen problemer har med at se andre bilister
  • ikke skal tænde, hvis du er motorvejens hurtigste rytter, da du så nok 1. har meget lille sandsynlighed for at få en bagvedkørende og 2. nok har langt større udfordringer, hvis du rammer tåget vejr

Jeg håber ovenstående får den mentale tåge til at lette lidt. Og at vi så kan få slukket alle de unødvendige, blændende lamper!? (ja, sølvgrå Peugeot 206 ved Horsens-afkørslen, jeg kigger ondt på dig!).

brooklynmutt:

When Twerking Goes REALLY Wrong – Awesomely Luvvie

Thanks Miley!

Pedestrians struck by cars are most often hit while in the crosswalk, with the signal on their side.

A New York Times story about a study on people getting hit by cars in New York City. Shocker: cabbies are really dangerous.

To accomplish what’s never been done, you must try what’s never been tried.

© 2019 Niels Philbert

Theme by Anders NorénUp ↑