jeg-fejlede-og-det-er-jeg-glad-for

Tirsdag d. 23. juni startede jeg på en udfordring; at skrive og udgive en artikel hver dag i 20 dage.

I går søndag, skulle jeg så havde udgivet min artikel nummer seks, men det lykkedes ikke. Det er jeg selvfølgelig ikke stolt af, men jeg lærte noget af det.

At gøre noget hver dag, er en meget effektiv metode, der har virket for mange andre, og som tidligere har hjulpet mig med at udvikle nye og eksisterende evner, og ikke mindst været en katalysator i personlig udvikling.

Gør det hver dag = ingen forhandling

Metoden er god, fordi den er simpel, skaber hurtige resultater og netop fordi der skal ske en helt konkret handling hver dag, er det målbart og der er ikke nogen forhandling om man skal eller ej. Det giver fremdrift.

I går måtte jeg så erkende, at jeg ikke nåede mit mål om at skrive en artikel, som jeg kunne forliges med at offentliggøre.

Det er selvfølgelig et nederlag, og gav mig en følelse af at svigte mig selv, mit mål og min metode. Ikke super god energi.

Den dårlige energi satte sig i det meste af min dag, eftersom jeg er den målrettede type, der ikke er bleg for at være skuffet over mig selv, hvis jeg ikke lykkes med dét, jeg har sætter mig for.

Så fordi jeg havde sat mig et mål, som jeg ikke tidligere har erfaring med at nå (og derfor ikke konkret kender konsekvenserne af), satte jeg energien i hele min dag over styr. Ikke en del af målet!

Er det realistisk? Er det rimeligt?

Gårsdagens oplevelse, har givet mig en anledning til at tænke over, hvorvidt mit mål egentlig er realistisk og rimeligt. For det er ikke svært at skrive noget hver dag. Det, der er svært, er at skrive noget, jeg er tilfreds. Og det skaber endnu en variabel i min udfordring: kvalitet. Det var jeg ikke opmærksom på tidligere, så det er jeg glad for, jeg blev.

Belært af den seneste uges erfaringer, har jeg derfor besluttet, at jeg nogle dage accepterer, at kvaliteten er lavere eller emnet flagrende, da det vil gøre det lettere at nå mit mål om at udgive en artikel hver dag. Metode over kvalitet, kan man sige.

Det har jeg det helt ok med, for nu har jeg haft mulighed for at tænke over det, og fundet ud af, hvad det præcist er, der er vigtigt i denne udfordring.

Så hvis du læser med, så siger jeg tak, og beder dig forberede dig på, at emnerne stikker mere ud/af henover de næste tyve dage.

Tælleren er nulstillet; udfordringen er reboot’et.

Lignende artikler