KISS fra Piolo

Jeg modtog en stak iPhone 4 holdere fra Piolo i dag, og i alle former er det et produkt og en indpakning der hylder KISS-princippet:

  • produktet er simpelt og bare gennemgående godt tænkt
  • indpakningen er en simpel sort minikuvert med et klistermærke der angiver farven på den Piolo der er indeni
  • sammen med Piolo’en ligger et lækkert kort, hvor Team Piolo udtrykker deres taknemmelighed (bagpå deres kontaktoplysninger)
  • intet andet

Team Piolo kunne sagtens have skrevet en masse mere om udviklingen af Piolo’en, sende en decideret faktura/kvittering med i papir (den er kommet pr. mail allerede) og/eller skrive noget om andre produkter de pønser på. Men de har valgt en strategi, der matcher produktet i enkelhed. Og jeg synes det er smukt og underspillet ligesom produktet selv.