Steves dag

Steve Jobs er gået bort. Det virker pludseligt, selvom alle jo vidste hans krop havde sat farten op mod endestationen.

Jeg er påvirket af det, ikke fordi Apple nu sikkert kommer til at sætte barren lavere, men fordi han var en af vor tids bedste, til at sige tingene to the point. Det overrasker mig egentlig, men jeg føler oprigtigt verden er blevet lidt mindre visionær med tabet af Steve. Det er bare lettere at påvirke tings retning og menneskers holdning, når man er i live, frem for når man er død.

Hvis du synes det lyder som apple fanboy snik-snak, så vil jeg lade Steve tale for sig selv, og så kan du selv bedømme og vurdere:

Der er ingen tvivl om, at dagen i dag, hvor Steve er borte for evigt, vil blive lagt mærke til af langt flere, end den dag han blev født. Men det er vel egentlig ironien omkring livet generelt. Vi fejrer fødselsdagen, men det er først på dødsdagen, vi stopper op.