Tagansvar

Få nu dit eget domæne

Det kan måske virke lidt nørdet, at have sit eget domæne. Jeg har endda hørt én kalde det selviscenesættende. Det er dog noget fjol, for der er en bunke gode grunde til at få sit eget domæne – alene for at have styr på sin emailadresse. Også i fremtiden.

Sagen er nemlig, at man aldrig ved, hvad der sker. Med hotmail, Gmail, Yahoo, dit teleselskab, din internetudbyder eller din fætters ven Anders, der lige har fikset en mailadresse til dig på hans @gam3r4layf.org domæne…

Et godt eksempel er Telenor, der har indset, at man ikke kan have nogle tusinde gamle emailbrugere på domæner, som man har overtaget i forbindelse med opkøb af konkurrenter, og så nedprioritere driften og ikke udbygge servicen. Det koster – og kunderne bliver utilfredse.
Det er ikke fedt, så de lukker servicen ned. Mange tusinde brugere skal nu – i hast – finde en ny mailadresse, hvilket er noget bøvl. Se bare Martin.

Det understreger pointen; du skal tage din emailadresse seriøst.

Data til salg

Udover risikoen for, at en emailservice, du ikke betaler for, pludselig lukker ned, er der den måske endnu større grund til handling; data er en handelsvare.
Gmail bruger fx indholdet i dine emails til at vise mere relevante annoncer i gmail-interfacet. Lige netop dét, kan måske være en fin ting. Den gratis emailservice betyder dog i det hele taget, at du ikke ved, hvad der ellers sker med dine data: if you are not paying, you are the product.

Det er oplagt og det er billigt

I min familie har vi siden 1999 haft vores eget domæne priestyard.dk og det har været fedt. Det er nemt at regne adressen ud, når man forstår sammenhængen mellem den engelske udgave af vores familienavn og så blot skal sætte fornavn eller kaldenavn foran snabel-a’et for at få kontakt.

Vi gav 50,-/md. i 1999. For nogle år siden skiftede vi til one.com og det har været helt igennem fint. Til omkring 10,-/md. er det virkelig value-for-money. Der er mange andre, men one.com får en anbefaling.

Hvis du er klar til at snuppe dit eget domæne og dermed tage ansvar for din digitale postadresse, så kommer her et par heads up og tips:

Et godt domænenavn?

Jeg kan skrive rigtig meget om domænenavne (og navngivning i det hele taget), men det gør jeg en anden dag. I forhold til din kommende emailadresse, så sørg for det er et rimelig logisk domæne, og det er nemt at forstå over telefonen. “er knuzzapigen.dk med ét eller to z’er?” bliver trættende at forklare efter de første ti gange. (domænet er i øvrigt ledigt)

I 1999 skulle vi finde familiedomænet og var udfordret med et æ i efternavnet. Så vi valgte at tage den engelske oversættelse. Nu om dage er understøttelsen af æ, ø og å bedre, men den er langt fra god; tænk fx på, at din ven i Spanien ikke har nogen af de tre danske bogstaver på sit tastatur…

Er du fri af de internetbesværlige danske bogstaver, så tjek om efternavn.dk er ledigt. Er det optaget, så vær lidt kreativ; er der noget I ofte bliver kaldt i familien eller kan et kælenavn baseret på efternavnet bruges? Personligt synes jeg thejensens.dk er en ret fin løsning på, at jensen.dk var snuppet. Måske famefternavn.dk eller familienefternavn.dk er ledige.

Domæne til dig selv

Reglen om at gøre det simpelt og uden danske bogstaver gælder også, hvis du er ude efter et domæne til dig selv. Her er der dog som regel flere muligheder, da du kun skal tænke på at domænet skal repræsentere dig selv. Det kan derfor også være noget helt andet end det oplagte fornavnefternavn.dk

Igen er det vigtigste egentlig bare, at du får dit eget domæne, så du ikke er til salg i samme grad, eller lever i frygten for at din email pludselig bliver lukket.

Selv har jeg domænet nielsphilbert.dk og nippr.dk (og en stak andre). NIPPR var mine initiatiler i et tidligere job (baseret på NIels Philbert PRæstegaard) og har hængt ved. Jeg har valgt at bruge den korteste af de to domæner som min private mail, da det bare er hurtigere at skrive.

Når du har fundet dit domæne og skal have det registreret et sted (et hostingfirma), så være opmærksom på, at udbyderen kan håndtere såkaldt IMAP og ikke kun POP3.

IMAP eller POP3

Her kunne være en teknisk forklaring af forskellen, men lad os bare tage den korte version. Bogstaverne dækker over to forskellige måder at håndtere emails på:

POP3 giver den computer, der kommer først til serveren lov at downloade mailen – og derefter slettes mailen fra serveren. Dvs. henter du den på din computer og senere vil finde den på din smartphone, så kan det ikke (umiddelbart) lade sig gøre.
POP3 var smart dengang harddiske kostede mange penge, og man derfor var interesseret i at få vippet mailen væk fra mailserveren hurtigst muligt (så den ikke optog plads). Det er ikke en udfordring i dag, hvor plads er megabillig. Og så er det slet ikke smart, når man nu har mere end ét sted at læse emails (computer, tablet, en computer, smartphone, webmail osv.). Derfor skal du gå efter

IMAP der fungerer ved, at hvert device synkroniserer antallet af mails med serveren. Det betyder at læser du en mail på din smartphone og lader den ligge i indbakken, så vil den også være i indbakken på din computer, når du har synkroniseret (hentet) emails.

Denne teknologi opbevarer altså alle mails på serveren, hvilket betyder du faktisk skal bruge diskplads, men mails* fylder ikke alverden (det er de uslettede vedhæftede filer, der tager plads!), så det er sjældent en udfordring.

Hvad koster det?

Et .dk-domæne koster 45,-/året i brugsretsgebyr. Det betales til en organisation der hedder dk-hostmaster – enten direkte, eller indirekte igennem din webhost.
Hostingen koster lidt mere, da det er her, der rent faktisk slides på noget maskineri. Din webhost kan fx være one.com, men der er rigtig mange om buddet. Og priserne svinger ligesom priserne på printere og gulerødder. One.com tager pt. 135,-/året for deres mindste pakke.

Det er dét. Alt i alt koster det altså 180,-/året at have sin helt egen emailadresse. Det er 15,- om måneden = en kop standardkaffe på en tankstation i provinsen.

Så afsted og opret dét domæne, så du kan få sat det hele op og begynde at fortælle verden, at du nu har din egen mailadresse…og giver fingeren til datasugerne.

Men hvem tager skraldet?

I går – en rimelig almindelig mandag – har jeg på fire timer (hvoraf de to blev tilbragt på en spinningcykel) observeret følgende:

  • En ung mand tager en gratisavis i holderen på Amagerbro station…og smider den over skulderen på rulletrappen 12 sekunder senere.
  • En yngre kvinde efterlader en tom sodavandsflaske på venteskursbænken ved Fasanvej station.
  • En lidt mere moden kvinde smider en tændt (2/3 røget) cigaret på fortovet, da bussen ankommer.
  • En fitnessfyr efterlader sin næsten tomme shampoodunk i baderummet efter træning.
  • En anden fitnessfyr har ikke gemt kræfter til at bære sit proteinbarspapir til skraldespanden ved udgangen, så det ender på gulvet.
  • En mand omkring de 40 kommer ud af en kiosk med en pakke smøger, og når (rutineret) at smide både top og bund af den lille gennemsigtige plastfolie fra pakken på gaden henover de 31 meter han går hen til en ventende bil.

På fire timer!

Altsammen noget, jeg så med egne øjne. For det er da ingen hemmelighed, at der ligger tonsvis af skrald og flyder på gaden, som jo må blive henkastet i døgnets andre 20 timer.

Det ville være let at antage rollen som den gamle, sure mand her, men jeg er ikke gammel. Jeg er dog sur.

For det er ganske enkelt for ringe. Det er slapt, og jeg er pinlig over, at disse uansvarlige affaldshenkastere, var på eller omkring min alder. Pinlig, for det er vores generation, der sætter børn i verden nu, og hvad lærer vi så vores efterkommere?!

Affald tjener intet formål på gaden (eller naturen). Jovist gjorde kvinden ved Fasanvej station måske en pantsamlerne en tjeneste, ved at de slap for at rode i affaldsspanden tre meter til højre for hende. Men det ændrer ikke på signalet. Slapheden. Uansvarligheden. Og det ændrer slet ikke på konsekvenserne.

For én ting er, at jeg jo indirekte betaler for oprydningen via min skat. En helt anden er, at fugle og andre uskyldige væsner hver dag dør, fordi vi ikke tager ansvar for vores plastiklåg, lightere, skodder og andre udtjente produkter eller beholdere. Og det er ganske enkelt for dårligt.

image

Billedet viser en død Albatrosunge – kvalt i plastikaffald, som dens mor intetanende har fodret den med, fordi hun troede det var mad. Fotografen hedder Chris Jordan og er i gang med en film om den isolerede ø Midway, hvor denne skæbne udspiller sig dagligt.

Jeg synes, det er en god idé at donere til filmen. Men det er en endnu bedre idé, at du hjælper andre med at forstå, at det er smart, at vi tager ansvar for vores affald.

For jeg ved godt du gør – men det er der tydeligvis mange andre, der ikke gør.

© 2019 Niels Philbert

Theme by Anders NorénUp ↑